Underbukser og kontoudtog

I dag var alle prøvelsers dag. Det lyder slemt, og jeg havde det, som skulle jeg til gynækologisk undersøgelse og derefter have tjekket hele min samlede trussebeholdning.

Jeg skulle til møde i min nye bank.

Jeg har det stramt med mennesker, der kigger min allerinderste økonomi efter i sømmene. Fordi jeg på den måde aldrig er blevet den rigtige slags voksen. Sådan en med penge på bogen og investeringer. Mine penge flintrer ud i universet og giver mig liv. Og eventyr. Og jeg har stadig en slags automatisk reaktion fra dengang, da jeg overlevede tre børn på en sygeplejeløn. Der var aldrig penge nok, og jeg levede i konstant frygt for, at kortet blev spærret. Det blev det aldrig, og børnene blev både store og voksne. Og verden er en anden.

Men jeg havde besluttet at skifte bank. Min gamle bank, som jeg har været i symbiose med siden min pure ungdom, havde skiftet stil og havde kun hån tilovers for en finansiel undermåler som mig. Og det kan jeg ikke bruge til noget. Ikke fra dem, der forvalter mine penge, og som ind imellem skal hjælpe mig fra undergang.

Så efter mange tilløb havde jeg samlet alle papirer, lavet budget (jo, det havde jeg virkelig), sendt det ind til banken og aftalt et rigtigt møde. Med et levende bankmenneske. Og det pressede mig og stressede mig, så jeg var ganske ved siden af mig selv hele dagen. Jeg kom for tidligt. Og tænkte lidt, at jeg bare kunne snige mig ud af døren igen. Men jeg blev.

Og så åbenbarede der sig et venligt menneske. Som sagde ‘fedt’ til mit job og ‘fedt’ til min måde at tænke om penge. Som sagde rigtige ting, som at ‘du har jo sparet en masse liv op, og det er da mere værd end penge’. Og som sagtens forstod mit behov for fleksibilitet. Og som gerne ville have mig som kunde.

Mine skuldre sank helt ned igen, og kløerne forsvandt bag neglene. Og så var det bare det. Nu har jeg skiftet bank. Det gjorde ikke ondt.

Og jeg følte mig en lille smule rigtig fornuftig på voksenmåden.

Og så cyklede jeg til Bellacenteret til bogmesse og mødtes med Anne. Og nød nogle særligt herlige stunder, mens vi lyttede til Maren og senere kværnede et par sodavand i en café, der kun var hyggelig, fordi vi var der.

Da jeg senere løb mørketur på Amager Fælled, mens den aftagende fuldmåne sendte magiske stråler mellem træerne, mærkede jeg lettelsen. Over ikke at være dumpet i kontoudskrifter. At mine finansielle ‘underbukser’ stod for et gennemsyn.

Og over at Anne og jeg allerede ses igen i næste uge.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s