Glædelig jul

Det er den mærkeligste jul. Jeg har været lagt ned det meste af december måned. Gået glip af det ene hyggelige arrangement efter det andet. Eller trodset lidt feber og alligevel taget med på Christiania eller til julekoncert med Thomas Dybdahl. Det ene har afløst det andet og toppet med en influenza i de sidste dage. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har løbet en tur på fælleden, men takket været internettet er alle gaver for længst købt ind.

Måske har universet sendt mig til tælling efter et år, der har været så fyldt med forandringer af de bedste og de værste slags. Med ordre om at sidde stille og lave meget lidt. Så det har jeg gjort. Jeg har endelig læst Stoner og er begejstret. Nu læser jeg biografien om Astrid Lindgren og er begejstret. Jeg har været begejstret over mit Netflix abonnement og set serier, jeg ellers aldrig når.

Men i dag rejser jeg mig. Jeg er feberfri efter ordre fra mine børn. Jeg mangler stadig at lave konfekt, og måske når jeg det. Men jeg tager til jul med hele mit menageri. Og jeg sidder bare her og glæder mig stille, fordi jeg har det. Menageriet. Fordi vi sætter pris på at holde den jul sammen. Fordi jeg har købt gaver til dem allesammen, som jeg glæder mig til at se dem pakke ud. Fordi Vera i telefonen i går glædede sig mest til juletræet. Fordi Alma og jeg nåede en ‘på-trods-tur’ til Malmø i søndags. Og bare fordi de allesammen om et par timer er samlet.

Så skideglædelig jul allesammen. Put lidt kærlighed i den. Tag hinanden i hånden og smid de negative forventninger væk. Giv et ekstra kys på kinden og et klem i hånden. Øs lidt ekstra sovs på tallerkenen og syng. Syng, for pokker, syng. Sammen.

Rigtig glædelig jul