Flyttebrokker #3

Der kommer et tidspunkt i enhver flytning, hvor man bliver ramt af følelsen ‘hjem’. Når de nye vægge bliver til dit hjem, din base.

Det skete i går, da jeg hang mit nyvaskede tøj til tørre i køkkenet. Mit nyvaskede tøj, vasket i min nye vaskemaskine. Det velkendte løbetøj, de slidte jeans, en ordentlig bunke underbukser. Pludselig boede jeg her. For alvor.

Måske er det, når hverdagshandlinger tager over fra alt ualmindelige med kasser og papir allevegne. Når almindeligheden flytter ind i det ualmindeligt nye.

Så nu bor jeg her. Nu siver jeg stille ud i alle de mange hjørner af mit nye hjem og sætter mine aftryk. Det tager sin tid, for det er et gammelt hus. Og det gamle hus har ingen skabe. Så jeg udvikler kreative ideer til opbevaring af alt mit gods. Letvægts kreative ideer, for der er langt til fjerde sal med tunge skabe. Så sidder du derude med ideer, skal du ikke brænde inde med dem. Jeg tager imod.

Selv med et tårnhøjt flyttekassemonument midt i stuen, kan jeg lide at være her. Og jeg bliver glad, når de forsvinder.

Jeg har hilst på Elitekøbmanden på den anden side af gaden. I den tætpakkede butik med varer til loftet og buddreng, der løber op med øl og sodavand til dem, der er blevet for gamle til at slæbe selv. Jeg har købt pizza lidt længere nede af gaden, hvor tre mænd sprang begejstrede frem bag disken. Og leverede en helt okay pizza. Jeg har endnu det brune værtshus til gode. Folk hilser venligt, når jeg sprinter afsted på min morgentur. Mens de lufter deres små hunde i græsset midt på gaden. Udenfor Elitekøbmanden står en sort plastikkasse, der fungerer som bænk, når nogen trænger til en øl. Og det gør nogen jævnligt.