Savner du din mor? Spurgte Vera, mens hun så mig fast i øjnene. Ja, sagde jeg, jeg savner hende meget. Ikke hele tiden, men jeg savner tit at fortælle hende små ting.
Ja, for hun er jo død, sagde Vera, og så har du ingen mor mere. Og oldemorfar er helt alene.
Ja, sagde jeg, men vi har jo allesammen hinanden. Oldefar har alle os, og jeg har også jer.
Det er bare ikke en mor, sagde Vera. Og så fortsatte hun med at give en lille legetøjskanin tøj på. Efter lidt fumlen rakte hun kaninen ud mod Sofie: Vil du lige hjælpe mig?
Jeg vil gerne, sagde jeg.
Nej, sagde Vera, det skal jo være min mor.
Og det rammer vist meget godt ind, hvordan en mor altid vil mangle i universet, når hun forsvinder.
Åh for fanden, ja – det skal nogen gange være mor lille kloge Vera.
Nogen gange er der ingen andre, vel?
❤ (jeg savner også min)
I know ❤