Dagen har været præget af de sædvanlige udbrud fra velsituerede mænd og kvinder om det forældede i en international kvindedag. Og ligeså sædvanligt kommer der en årlig opsang fra mig.
Der er masser af gode grunde til at mødes og fejre alt det, kvinder har opnået gennem de sidste par hundrede år. Der er så meget grund til at hylde vores formødre, der modigt gik på barrikaderne, blev fængslet, udstødt og endda slået ihjel for at bane vejen for det, vi kender i Vesten i dag. Det skal vi aldrig glemme.
Vi skal heller ikke glemme, at der fortsat er stor ulighed mellem mænd og kvinder i vores land. Adskillige kvinder er ressourcestærke og foretager klare valg gennem livet. Selvom de stadig halter voldsomt efter mændene hvad angår indkomst og karrieremuligheder. Men der er en stor gruppe kvinder, som på flere måder falder udenfor den almindelige kontekst af ligestilling. Det gælder kvinder, der af forskellige sociale og kulturelle grunde er afskåret fra at kunne foretage de samme valg i deres liv. Og de får det ikke automatisk meget bedre i de kommende år, hvor der er skåret kraftigt i kontanthjælp og de ydelser, asylansøgere og flygtninge kan modtage, til de finder et arbejde. Det ved vi efterlader kvinderne i en vanskelig situation, som let kommer til at begrænse deres valgmuligheder endnu mere. Så kip med flaget for dem, støt dem, hjælp dem, luk dørene op. En stor del af de kvinder, der tilhører indvandrermiljøerne, bliver dagligt begrænsede i deres muligheder. For alle de her kvinder er der stadig en meget konkret kamp, som alle os med mange ressourcer kan støtte og bygge muligheder for.
Men i dag går mine tanker alligevel hele tiden til de stærke og modige kvinder, jeg har mødt, som har vovet at tage flugten alene med deres børn fra krig og forfølgelse. Eller som flygter helt alene. Ingen beskytter de kvinder. Vi ved, de bliver udsat for overgreb under hele deres flugt. Vi ved, de flygter fra endnu flere overgreb.Og verden virker ligeglad. Jeg sender alle mine bedste tanker i deres retning. Jeg ønsker inderligt, de finder en fredeligt plet på jorden, hvor de og deres børn kan vokse sammen. Jeg forstår ikke, at verden ikke rækker hænderne frem mod jer.
Jeg sender også tanker til de modige syriske kvinder, der er blevet i deres krigsplagede land. Jeg vifter ekstra stærkt med mit flag, fordi de igen har været på gaden og demonstrere for fred og frihed. Og imod Assad, russerne, IS og de andre, der bliver ved og ved med at slå mennesker ihjel. I er de modigste, jeg kender. Jeg sender alle mine ønsker i jeres retning. Må I få den fred og den lighed og det demokrati, som I fortjener.
Lad os aldrig holde op med at fejre denne dag og minde os selv og hinanden om, at demokrati også er lighed. Også mellem køn.
Today was marked by the usual outbreak from prosperous men and women on the International Women’s Day being out dated. And as usual I will present an annual reminder.
There are plenty of good reasons to meet and celebrate what women have achieved over the last few hundred years. There is so much reason to pay tribute to our foremothers, who bravely went on the barricades, were jailed, ostracised and even killed, paving the way for what we know in the West today. We must never forget.
We must not forget that there is still great inequality between men and women in our country. Several women are resourceful and make clear choices throughout life. Though still lagging behind men in terms of income and career opportunities. But there is a large group of women, who in many ways are excluded from the general context of equality. This applies to women, who for different social and cultural reasons are prevented from making the same sort of choices. And they are not automatically improving in the coming years, while there has been sharp cuts in social benefits and benefits for asylum seekers and refugees can receive. We know this leaves women in a difficult situation, which easily comes to limiting their choices even more. So raise the flag for them, support them, help them, open the doors. A large part of the women belonging to immigrant communities are daily limited in their options. For all these women there is still a very real struggle. And all of us, the resourceful people, can support and build on their opportunities.
Anyway today my thoughts keeps going to the strong and courageous women, I have met, who have dared to take flight from war and persecution alone with their children. Or completely on their own. Noone protects these women. We know they are victims of abuse throughout their flight. We know they are fleeing even more abuse in their homeland. And the world seems not to care. I send all my best thoughts in their direction. I sincerely wish, that they will find a peaceful spot on Earth, where they can grow with their children. I don’t understand, why the world doesn’t reach out towards them.
I also send my thoughts to the brave Syrian women, who have stayed behind in their war-torn country. I raise my flag even higher, because they once again went on the streets demonstrating for peace and freedom. And against Assad, the Russians, the IS and the other groups, that goes on and on killing people. You are the bravest women, I know. I send all my wishes in your direction. May you have the peace and equality and democracy, that you so deserve.
Let us never stop celebrating this day and keep reminding ourselves and each other, that democracy also is equality. Also gender equality.
Helles Blog 