Om svømning og lidt om svømning

Er I snart færdige med at råbeskrige om forargelse over piger, der svømmer uden drenge? Godt, for så har jeg lige noget at sige. Når nu I synes, det her er det vigtigste at råbe om i de her dage. Mens 10.000 børn er forsvundet i Europa. Og mens Aleppo bliver bombet sønder og sammen.

Der er to ting på spil her: køn og motion. Det er et velkendt fænomen i de faglige kredse, jeg bevæger mig i, at særligt kvinder fra Mellemøsten har en meget større forekomst af type2 diabetes. Denne diabetesform hænger uløseligt sammen med kost og især motion og bevægelse. Det viste sig, at de her kvinder i høj grad udviklede diabetes, fordi de ikke bevægede sig nok i hverdagen. Det gør danske mænd og kvinder også, men der er en stor overvægt blandt mellemøstlige kvinder. Også i Mellemøsten.

For at få kvinderne til at bevæge sig og blive del af den meget danske foreningskultur. fandt nogle opvakte trænere på at lave forsøg med fitnesstræning og svømning kun for kvinder. Det blev en bragende succes. Andre fandt på at lave cykelinstruktion for kvinder, for at få flere til at cykle. Det var enormt sjovt. Og hvad skete der? Andelen af type2 diabetes faldt, fordi kvinderne bevægede sig meget mere. De blev gladere, mere udadvendte og raskere.

I Hovedstadens svømmeklub var der en træner, der lagde mærke til fraværet af piger i svømmeklubben. Han lavede lidt research og fandt så på at tilbyde rene pigehold. Og pigerne strømmede til. Piger i alle farver. Danske, østeuropæiske, mellemøstlige, afrikanske. 250 piger lettede sig fra sofaen og begyndte at svømme. De fleste blev i klubben og gik videre til andre hold. En del blev selv trænere i klubben, da de blev ældre. Der var sikkert også færre af den gruppe, der udviklede type2 diabetes. Men det er blot en gisning.

Igennem længere tid har jeg hørt fra svømmelærere, folkeskolelærere og gymnasielærere, hvordan ærkedanske piger nægter at klæde om sammen med andre piger. Hvordan de, for at få pigerne til at deltage i sport, satte forhæng op mellem brusebadene. Det er tilsyneladende ikke kun de brune piger, der foretrækker en form for blufærdighed, der er anderledes, end den jeg er vokset op med.

Jeg synes, vi voksne skal slappe lidt af med skingerretorikken. I det store billede er det sgu da meget vigtigere, at de piger og kvinder får motion og fællesskab, end vores kulturelle kvababbelser. Jeg vil minde om, at det ikke er længere siden, end jeg selv kan huske, at det i vestlige lande betragtedes som særdeles skadeligt for kvinder at løbe. Det var forbudt for kvinder at deltage i løb, der var længere end 800 meter.

Lad os nu lige holde fokus og lade være med at lade alt være i relation til muslimbashing. Det vigtige her er at få piger og kvinder til at bevæge sig. Fordi det er godt for dem. Slut, punktum. Det ser faktisk ud til, at det at deltage i foreningsliv og i aktiv motion kan styrke pigerne og kvinderne, så de kan få kræfter til at gå de veje, de gerne vil.

Og de får mindre type2 diabetes. Og det er godt. Tak.