Welcome to the world

Sidst på eftermiddagen skete det igen. Vores familie blev lidt større og vi kunne byde velkommen til endnu et dejligt barn. Foreløbig hedder han Lillebror. Ud over min søn er han også den eneste lillebror i familien. Esther, den nybagte storesøster, synes egentlig, at han bare kan hedde baby. Og det dækker jo meget godt. Indtil videre. Her er han ret præcist to timer gammel og har overgivet sig til lidt søvn efter hænder, der har klædt, vejet, stukket, klædt på og pakket trygt ind.

Jeg har været familiebagvagt i flere uger, fordi vi selvfølgelig var parate til, at han skulle ankomme før termin. I stedet blev han i min datters mave to uger længere. Hver morgen har mine kolleger kigget efter min færdigpakkede rygsæk – og sukket lidt. Rygsækken har været pakket med computer, bog, toiletsager og tøj. Parat til et par overnatninger. Jeg har holdt mig relativt tæt på Frederiksberg, fordi jeg selvfølgelig skulle passe de to storesøstre, mens forældrene tog til Herlev for at føde.

Det er lige magisk, hver gang jeg oplever et af børnene blive storesøster. Jeg bliver helt blød af at se børnene studere den nye baby. I aftes kiggede både Vera og Esther længe og dybt på den lille nye baby. Da han græd, blev Esthers øjne store og lidt våde, og vi brugte lang tid på at tale om, at babyer jo ikke kan andet.

Og mens jeg lå og faldt i søvn med pigerne på hver side af mig i forældresengen, tænkte jeg, at han er en lykkelig lille dreng. Hvor er han heldig, at han er havnet i lige præcis den her familie. I det her land. I den her del af verden. Midt i al den kærlighed.

Yesterday by late afternoon, it happened again. Our family grew a little bigger, and we could welcome another beautiful child. So far his name is Little Brother. Besides my son, he is also the only brother in the family. Esther, the brand new older sister, suggested that he should be named Baby. And it covers quite well. So far. In the picture he is precisely two hours old and have indulged in a bit of sleep after being undressed, weighed, punctured for blodtest, dressed and wrapped comfortly.

I’ve been on family watch for several weeks, because obviously we were ready for him to arrive before delivery date. Instead, he stayed inside my daughter for two more weeks. Every morning, my colleagues looked for my pre-packed backpack – and sighed a little. No baby yet. The backpack has been packed with computer, book, toiletries and clothes. Ready for a few nights. I have stayed relatively close to my daughter’s home, because I was the one to take care of the two big sisters, while the parents went to the hospital to give birth.
It’s so magical, every time I see one of the children become an older sister. I get such a soft feeling, seeing the kids study the new baby. Last nightboth Vera and Esther looked carefully and deeply for a long time on the tiny new baby. When he cried, Esther’s eyes widened and got a little wet, and we spent a long time talking about baby expressions.
And while I lay falling asleep with the girls on either side of me in the parental bed, I thought that he is a happy little boy. How lucky he is, that he has ended up in exactly this family. In this country. In this part of the world. In the center of so much love.