Da jeg cyklede fra Gentofte Hospital til Rigshospitalet i formiddag, var der en mand i en bil, der piftede efter mig. Han kan slet ikke se, hvor gammel jeg er, var min første tanke. Men han kiggede på mig og gav mig thumbs up. Og er det ikke lige meget? Jeg kan godt nyde at blive piftet efter.
Jeg bliver ældre. Jeg bliver så meget ældre, at jeg om få uger fylder 60 år. Og træder ind i de ældres officielle rækker. Jeg føler mig ikke som det, en ældre kvinde. Men jeg kan lide at blive ældre. Livet bliver klarere. Ikke mindre komplekst, men mindre kompliceret. Jo, jeg ved godt, at hver dag er et skridt tættere på døden. Det har det jo været fra begyndelsen. For den kommer, når den kommer. Men jeg har livet, så længe jeg har det. Og jeg kan lide at leve det.
Mit kropslige forfald er endnu ret minimalt. Jeg løber de fleste af ugens dage, og cykler på tværs af København mellem møder her og der. Jeg elsker at gå i bjergene og har ingen problemer med at være på farten i 8-10 timer. Jeg kan til næsten enhver tid trække løbeskoene på og løbe halvanden time. Jeg kunne undvære det voksende pludder på halsen, og den krøllede hud, hvor der engang var kavalergang er ikke forskønnende. Men det er som det er. Jeg er også lidt krøllet og pludret indeni.
Fødselsdage skal fejres. Og jeg er faktisk så begejstret over at blive 60, at jeg har bestemt mig for at lave mange fejringer. Min fødselsdag bliver smurt ud over rigtig lang tid. Fordi jeg kender de bedste mennesker, og jeg vil fejre fødselsdag med at kunne tale med dem allesammen. Som man ikke kan med en stor fest. Hvor jeg ville være halvdød af træthed, fordi jeg altid ender med at lave alting selv.
Jeg startede lørdag. Flyttede min fødselsdag helt frem til det allerbedste vejr og opfyldte en drøm om at invitere en del af de kvinder, der har betydning i mit liv til brunch i kolonihaven. Og den drøm levede helt op til virkeligheden. Den var fyldt med sol, glade mennesker og bobler. Der var bunker af mad og kaffe. Jeg fik smukke og kærlige ord med på min videre vej og stod mere end én gang med en klump i halsen og en tåre, der trykkede. Tak til alle jer, der var med til at gøre min dag så fin.
Kolonihaven viste sig fra sin bedste side. Alle bar over med mine særlige toiletforhold. Og jeg var ret lykkelig over at have investeret i mit lille gaskøleskab. Der er meget logistik involveret i at beværte så mange damer i en kolonihave uden el og vand. Det var alle de mange gange på en hårdt læsset cykel værd.
Og jeg har mange flere fødselsdage til gode i de næste måneder. Jeg elsker at glæde mig. Mens jeg bliver ældre.
Helles Blog 
Tillykke med din fødselsdag – om et par uger 🙂 Jeg håber, jeg vil være bare nogenlunde lige så frisk som dig, når jeg når de 60. Det varer lidt endnu, så jeg kan måske nå at øve mig. For den der fortælling om tågevandringen i Norge var da lidt neglebidende læsning, og ikke en ekspedition, jeg umiddelbart tror, jeg ville have mod og damehjertetil at begive mig ud på.
Kæreste Helle 🙂 Stort tillykke på forhånd til om et par uger. Det er lidt svært at tro, at du runder det der skarpe hjørne. Du er fit, frisk, eventyrlysten og energifyldt, og du er en inspiration. Stort knus 💐🎈🎂😘
Vi mangler et godt kolonihavefestbillede af fødselaren – med hat
Hvor er det en skøn måde at fejre fødselsdag på – på forhånd TILLYKKE.
Jeg var til 80-års fødselsdag for et par uger siden. Det var hendes 14. – og sidste – omgang fejring. Og hun havde nydt alle fejringer, ligesom du skriver om. Man får snakket med alle sine gæster. Og vi gæster nød det ligeså meget.
Præcis i dag talte jeg med yngstedatteren om at blive ældre, og vi blev bl.a. enige om, at man skal passe på med ikke at gøre sig selv gammel og ikke tænke sig gammel. Du er et eksempel til efterfølgelse.