Jeg er fyldt op af menneskeskæbner i dag. Menneskeskæbner der fortæller om livets store tilfældigheder.
Hvad nu hvis du havde fuld gang i at være 25. Det var ret fedt at være lige der i livet, ikke? Pludselig sker der mærkelige ting i din krop. Lidt efter går din hjerne amok. Du bliver psykotisk. Senere stivner du i depression. Du er indlagt længe på psykiatrisk afdeling, som ikke helt kan finde det rigtige spor. Pludselig tyder noget på en fysisk sygdom. Du bliver flyttet til et højt specialiseret hospital og opereret. Og opereret igen. Og igen. Og igen. Du er indlagt i måneder og bliver mere og mere svækket, mens dine psykiske problemer vokser.
Hvad nu hvis du var midt i en god karriere og havde bosat dig i udlandet? Og hvad nu hvis du pludselig fik en blødning i hjernen? Og din familie boede i Danmark. Og den familie fik dig flyttet, så du var tættere på dem. Hvad nu hvis den blødning i hjernen havde givet dig en skade, så du aldrig kunne vende tilbage til dit job i udlandet? Og hvad nu hvis du nu sad lidt fortumlet og forvirret her i Danmark uden penge, uden rettigheder og uden fremtid?
Hvad nu hvis du fik en blodprop i hjernen. Du som altid havde arbejdet på det lokale plejehjem. Og nu – nu kunne du selv blive beboer på det plejehjem. Hvordan ville du have det? Hvordan ville det føles, at dine kolleger nu kunne læse alt om din sygehistorie? Og der er ikke noget at gøre ved det.
Hvad nu hvis du havde den perfekte chefstilling indenfor dit drømmefirma? Du er ung, smuk og fuld af succes. Pludselig får du kræft. Du gennemgår den ene store operation efter den anden. Du får strålebehandling, og du mister stemmen og bliver fuld af arvæv, der langsomt stivner, hvis det ikke hele tiden masseres og udstrækkes. Men forestil dig, du bliver rask. Hvis bare nogen kunne træne det stivnede arvæv, ville du kunne både arbejde og passe dit barn.
Hvad nu hvis en af de her skæbner var dig? Det kunne være dig, jo.