Børnekonventionen

I dag kunne vi godt have fejret FNs internationale børnedag. Det har vi jo ikke rigtigt gjort, vel? Måske ved du ikke, at 20. november er FNs internationale børnedag. Måske er der også grunde til at forbigå den i tavshed. For hvad er FNs inernationale børnedag?

Det er fejringen af den dag, hvor FNs konvention for børns rettigheder blev vedtaget. Den blev tiltrådt 20. november først i 1959, og i sin nuværende form i 1989. Danmark tiltrådte konventionen i 1991.

FNs Børnekonvention er ikke en lov, som lande kan dømmes og straffes efter. Den en række retningslinjer, som de enkelte medlemslandes regeringer har pligt til at overholde. Gør landene ikke det, kan de kritiseres af organisationer og FN’s Børnekomite. Børnekonventionen gælder for alle under 18 år i Danmark, uanset hvor i verden de kommer fra. Konventionen tager udgangspunkt i barnets bedste for at sikre:

• Børns grundlæggende rettigheder, fx mad, sundhed og et sted at bo
• Børns ret til udvikling, fx skolegang, fritid, leg og information
• Børns ret til beskyttelse, fx mod krige, vold, misbrug og udnyttelse
• Børns ret til medbestemmelse, som fx indflydelse, deltagelse og ytringsfrihed.

Når jeg starter med at sige, at vi kunne have fejret den, hænger det sammen med, at vi ikke længere overholder konventionen helt. Ikke for børn uanset hvor i verden, de kommer fra. Uledsagede flygtningebørn, børn af afviste asylansøgere og børn, der endnu ikke har opnået asyl bliver ikke behandlet helt som andre børn. I den nye finanslov er indeholdt, at uledsagede flygtningebørn kan få inddraget deres frihed, at de kan trækkes i lommepenge og større magtbeføjelser til personalet.

Jeg ville sådan ønske, at vi kunne huske os selv på, at alle de uledsagede flygtningebørn, er netop børn. Se på jeres 13-14-15-16-årige eller tænk tilbage på dit unge jeg. Forestil dig så, at det barn var nødt til at vælge at slå ihjel for Assad eller en ekstremistisk gruppe som IS. Forestil dig, at et nej ikke er muligt. Hvad ville du mon gøre som det barns mor?

Eller forestil dig, at det barn har mistet alt. Forældre, søskende, fætre, kusiner, hus, venner. Alene i verden samler det de midler, det kan og begiver sig på vej væk fra død og ødelæggelse.

Jeg har mødt så mange af de børn. Flest drenge, men også piger. De er de ensomste mennesker i verden. Drenge og piger er i den sårbareste situation, og de kommer alle til at betale prisen undervejs. Alle de børn er blevet misbrugt og udsat for overgreb. Også af kridhvide europæere på vejen. De har set og oplevet, hvad ingen børn skal se og opleve. Dem knalder vi så sammen i flygtningecentre med uuddannet personale. Og vi kværner løs om, at de nok ikke er så meget børn i virkeligheden. Og vi straffer dem, når de gør dumme ting, som misbrugte børn i pressede situationer ofte kommer til.

Skulle vi ikke lege, at vi tog konventionen om børns rettigheder alvorligt? Sådan at vi gav de børn den omsorg, de har så hårdt brug for? Sådan at de børn måske kunne heles og blive gode voksne mennesker? For lige nu gør vi mest i at bekræfte dem i, at de er ingenting.

God International Børnedag. Med hilsen fra en flok forældreløse børn fra Aleppo, som kom til Lesbos sammen med deres onkel. Jeg aner ikke, hvor de er i dag.