Tanker om samtaler og demokrati

I dag lyttede jeg til to interviews, der gjorde mig ked af det. Det første var et interview med Søren Espersen, som var ‘lamslået’ over, at folk frygter præsident Trump. Han placerede skylden for den udbredte frygt hos de sociale medier og talte længe for det dansk – amerikanske forholds betydning for Danmarks sikkerhed. Og så skældte han naturligvis ud på venstrefløjen.

Det andet interview var med Martin Henriksen om formuleringen i den hensigtserklæring, Folketinget vedtog i går. Han var vred. Vred fordi venstrefløjen og alle mulige bevidst udbredte misforståelser. Han kunne og ville ikke se, at formuleringerne kunne forstås på en måde, der satte folk udenfor danskheden. Han blev mere vred, da journalisten forsøgte at gøre det tydeligt, hvordan det kunne forstås. Til sidst skældte han journalisten ud for at stille forkerte spørgsmål. Og gentog nogle gange, at der skulle lukkes for asyl, og at folk med flygtningestatus skulle sendes tilbage.

En del af mit mismod hang sammen med det, de udtrykte om flygtninge. Jeg kan ikke forstå, hvordan man kan blive ved med at tale så grimt om mennesker, der har det så grimt, at de flygter fra deres hjemland.

Det, der gjorde mig virkelig ked af det, var den fuldstændige mangel på anerkendelse af, at der findes andre meninger end deres. At der findes andre perspektiver på verden. De to politikere er ikke alene. Det er kendetegnende for dansk politik, og det er kendetegnende for den måde, debat former sig i Danmark. Det er kendetegnende for alle fløje i dansk politik, og det gør mig bekymret og ulykkelig. Det er fundamentet for vores demokrati. Anderkendelsen af andres ret til at have en mening, der er forskellig fra din. Demokrati handler om samtale og argumenter. Hvis vi smider det ud, gør vi ubodeligt køb på det demokrati, vi bliver ved med at sige, vi forsvarer.

Og jeg var nødt til at spørge mig selv, om det er det, dansk politik er ved at gøre?

Heldigvis er jeg ret nem. Der skal ikke meget mere end en rød himmel og en god lang løbetur til at gøre mig glad igen.

Vi må gøre os umage for at passe på det, demokratiet.