Skirytmer

Jeg kører en fin rytme. Jeg løber ud på ski lige efter morgenmaden og kommer tilbage om eftermiddagen. Så laver jeg en kande te og sætter mig på mit værelse og skriver. Jeg kan lide det her. Til middagen drikker jeg rødvin og sludrer med de andre. Og så sætter jeg mig som regel tilbage på mit værelse og skriver videre. Jeg kan godt lide de andre, og der er hyggelig musik, fordi der er musikuge på højfjeldshotellet i Skarslia. Men jeg vil ikke lade mig forstyrre for meget. Jeg er så meget inde i det, jeg skriver, og jeg skal blive der for at holde min rytme. Det passer mig så godt at løbe langt og træne teknik og sætte mig i min sofa med computeren på benene, mens kroppen er træt og gennemarbejdet.

Internettet forstyrrer heller ikke meget, for det virker kun i receptionen i nogle timer hver dag. I morges var der ingen strøm. Der var brud på et hovedkabel langt nede i dalen. Det gav en helt rigtig primitiv start på dagen. Og det var dejligt at vende tilbage om eftermiddagen til lys og varm te.

Langrend er nærmest meditativt. Der er bare mig, mine ski, sneen og himlen. Mine bevægelser bliver hurtigt rytmiske og jeg bliver opslugt af bevægelsen, stilheden og alt det blå og hvide. Jeg var lidt spændt på, hvordan det ville være at tage alene afsted på sådan en  fællesrejse. Men det er fint. Jeg har det helt, som jeg gerne vil have det.