Du er ikke rigtig klog. På den gode måde, sagde min gode veninde i går, da hun kom cyklende ud til min kolonihave med en flaske spansk vermouth i cykelkurven.
Jeg havde netop vristet otte store fortovsfliser løs af terrassen, væltet dem op på min sækkevogn en efter en, og sat dem klar til afhentning i forhaven. Den slags fliser er ikke bare åndssvagt tunge. De er alt for tunge til sådan en lille skid som mig. Men lige så lille jeg er, lige så utålmodig er jeg. Og jeg fandt en rimelig teknik.
Men selvfølgelig er det ikke klogt at kaste mig ud i at slæbe mangekilos fliser helt alene. Man kan jo både få blodpropper og hold i ryggen. Og vælter man om alene i Musikbyen, er man nok lidt fucked.
Men jeg har aldrig været fornuftig på den måde. Og chancerne for at jeg skulle blive det, er nok, realistisk set, ret små. Og jeg er ved at ane konturerne af mit lille drømmested. Sådan som jeg allerhelst vil have det. Så kan man ikke bare sidde her og vente på en stærk mand.
Derfor fik jeg flyttet ti store fortovsfliser og otte lidt mindre og skabt et af de hjørner i min have, som jeg har drømt om. Jeg fik ingen blodprop og intet hold i ryggen.
Men jeg fik den helt særlige tilfredsstillelse, det er at skabe mit eget.
Helles Blog 
“Du er ikke rigtig klog, på den gode måde!” Sikke dog en herlig måde at sige det på. Og jeg er enig. Det kunne have været mig, der havde flyttet de fliser, og min familie, der havde sagt sådan til mig. Det er godt at høre at der findes andre, der er tossede på den gode måde derude i verden.
Et fint bed ser der ud til at forme sig. Dejlige trin-for-trin-billeder.