Når jeg cykler bagom ned til min kolonihave, kommer jeg forbi et autoværksted. Der er næsten altid aktivitet på værkstedet, og bilerne bliver parkeret på vejen udenfor. Rundt om værkstedet er der hegn, og en gnaven brun hund giver hals, hvis jeg kommer for tæt på. De laver også forsikringssager, står der på er skilt.
For enden af værkstedet går en trappe op til første sal. Her er lukket, og vinduerne er dækket af en slags folie. Ved foden af trappen er et lyserødt skilt der står 1B Daisy Club og et telefonnummer.
Jeg har aldrig set et menneske der. Men i dag var et vindue åbent.
Hver gang, jeg cykler forbi, tænker jeg på, hvem der mon har lyst til at gå ind ad den dør?
