Feriecraving

Om ganske få dage sætter jeg auto-svar på min mail. Jeg lukker låget til min arbejdscomputer og beder folk glemme mit telefonnummer i de næste fire uger. Med mindre man altså er en personlig ven og vil mig noget sjovt og rart. 

Jeg havde troet, at de første uger i juli ville bringe ro med sig på arbejdsfronten, så jeg måske kunne have skrevet ting færdigt. Eller ryddet op i min bugnende mailboks. Men sådan skulle det ikke gå. Jeg har forrygende travlt, og jeg kommer nok til at gå på ferie med et par tunge hængepartier i baglommen. Det er der ikke så meget at gøre ved. Jeg når, hvad jeg når. Det er som det er, og det bliver som det bliver. Som den hundredårige der kravlede ud af vinduet sagde. 

Til gengæld har jeg været med til noget godt for nogle mennesker, som ellers ville have været lidt prisgivet. Jeg bruger meget tid og mange kræfter på at hjælpe mennesker med svære hjerneskader til at få den rigtige genoptræning, når de er færdige med den lægefaglige behandling på hospitalet. Selvfølgelig skal de have det, ville du måske sige. Men det er ikke altid selvfølgeligt, fordi det er et virkelig svært område. Med kommunalreformen i 2007 fik kommunerne ansvaret for størstedelen af genoptræning og rehabilitering, og det har taget lang tid at bygge rammerne og kompetencerne op. Lovgivningen er svær at gennemskue, og der fortolkes meget forskelligt. Mennesker med svære hjerneskader er ikke en patientgruppe, der slår i bordet og kræver deres ret. De bliver hårdt ramt af deres skader. 

Når vi slipper dem på hospitalet kan de måske ikke tale, ikke huske helt banale ting, ikke bevæge sig frit omkring. Og måske har deres personlighed ændret sig med hjerneskaden. Nogen kan ikke huske, hvordan man laver kaffe. Andre mister orienteringen, når de bliver forstyrret af sanseindtryk på gaden. De har så meget brug for hjælp og træning og tryghed. Og de har brug for det hurtigt. Jo længere man venter, jo sværere bliver det at opnå gamle kompetencer og funktionsniveau. 

Det er mennesker, der har været i trafikulykker, fået blodpropper, har tumorer eller har fået en blødning i hjernen. Det kan også være mennesker, der har haft en voldsom infektion. Det er altid voldsomme ændringer i menneskers liv. 

Det går mine dage med lige nu. Og de fleste går ret godt. 

Men jeg trænger til ferie. Til at sidde på min nye veranda i mit ombyggede lille hus i Sydhavnen og glo på træerne på den anden side af kanalen. Til at holde mørkning og til at vågne langsomt. Til lange ferieløbeture og bøger. Og venner og børn og min far og resten af familien. 


Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s