Ferierefleksioner

Der er sagt meget om vejret i denne sommer. Men selvom det har været en bitch, har jeg haft en god ferie. Og lang. Det kunne godt udnævnes som en grundfejl at holde hele min ferie i Danmark, netop i år. Men i stedet for at syde under glohed sommersol har jeg gjort så meget andet.

Først og fremmest har jeg næsten haft slukket for internettet. Jeg har været i mit kolonihavehus det meste af tiden, og det er indtil videre internet- og tv-frit område. Jeg har selvfølgelig min smartphone, men der er virkelig grænser for, hvor meget jeg gider surfe på den lille skærm. Det er blevet til nogle opdateringer på de sociale medier uden at følge ret meget med i andres. Jeg har fanget enkelte hjernedøde politiske overskrifter. Men jeg har fritaget mig for at forholde mig ret meget til dem. Det bliver anderledes fra i dag. For jeg kan jo se, at vi er nødt til at stemme i med noget sund fornuft for at være med til at bringe en slags balance tilbage i verden. Jeg har en del amerikanske venner, også i Charlotteville.

Jeg har nusset om mit nyrenoverede hus. Og jeg har bare nydt og nydt og nydt at være der. Jeg har nydt at have gæster og vise mit ‘nye’ hus frem. Jeg har kværnet dræbersnegle i et omfang, der gav mig veritable mareridt om ‘Dræbersneglenes hævnaktion’. Jeg drømte, de slimede sig ind i mit hus i tusindetal og kravlede på mig og omkring mig og satte slimede spor, til det lukkede for min vejrtrækning. Jeg mangler stadig at male. Jamen der har simpelthen ikke været tørre dage, vel?

Jeg elsker det enkle liv i kolonihaven. Der er jo grundlæggende ingenting. Der er ikke indlagt vand eller strøm, og der er ikke kloakeret. Nu har jeg to solpaneler og to batterier, der kan holde mig med strøm til lys og opladning af telefon og computer. Jeg har købt et økotoilet, der skiller vådt fra tørt og har udluftning, der kører på 12 volt på solcellerne. Jeg henter vand på havegangen, og det vænner jeg mig hurtigt til. Jeg kan godt lide det. Mit køleskab kører på flaskegas.

I år har jeg har købt en kajak. Min helt egen fine hvide turkajak. Jeg købte den brugt og havde min gode ven, Henning, med på råd. Derfor har jeg også bygget en lille bådebro og lavet hul gennem den massive mur af siv, der skiller min grund fra vandet. Og jeg har roet og roet og roet. Det er en drøm.

Jeg har igen og igen fået utroligt mange hjælpende hænder af mine venner. Jeg elsker, at I bliver ved med at gide at gøre ting sammen med mig i min have. Jeg elsker, når vi kan lave smadrehold. Vi kan sikkert også lave et malehold, inden vinteren igen er over os.

Den sidste uge har været på cykel rundt i en del af landet, jeg ikke kender så godt. Hele min store familie havde sat hinanden stævne på Langeland i denne weekend. Lørdag var den store årlige familiefest. Og der er ikke mange steder, der kan huse 35 mennesker. Det blev Langeland, og det tror jeg ikke, vi har fortrudt. Jeg benyttede lejligheden til at lave en omvej, så jeg oplevede Stevns Klint og overnattede i Rødvig, jeg fortsatte til Møn, hvor jeg overnattede på sydsiden, og jeg fortsatte over Bogø og Stubbekøbing til Nykøbing Falster, hvor jeg overnattede på Ny Kirstineberg Gods. Det var en eventyrlig tur. Og vejret forbarmede sig og gav mig sol. Modvind, men sol. Endelig cyklede jeg over Lolland og tog færgen til Spodsbjerg på Langeland og festede med min far og mine søskende og mine børn, niecer, nevøer og børnenebørn – og alle kæresterne. I dag cyklede jeg så fra det nordlige Langeland til Svendborg, hvor jeg modstod fristelsen til at fortsætte på cykel til Odense og trak ind på toget.

Nu sidder jeg igen i Sydhavnen. Den ligner sig selv. Og måske er jeg en slags parat til at tage hul på en ægte mandag i morgen.

Jeg er ferietilfreds.