Knuden i min mave

For et par år siden kom Alyssa fra Charlottesville, Virginia, til København for at deltage som professionel triatlet i Ironman. Dengang boede hun hos mig i en uge, og vi cyklede København tynd sammen, løb ture, snakkede og havde det meget, meget hyggeligt. Hun havde et godt løb dengang, og i år er hun tilbage. Ikke hos mig, for hun har lejet sig ind i noget bed & breakfast sammen med en triatletkollega på Amager. Men selvfølgelig skal vi også være sammen. Og selvfølgelig skal jeg ind og heppe hende langt op i medaljerækken på søndag.

Pludselig kender hele verden Charlottesville, sagde Alyssa, og blev trist. På vej hjem fra træning forleden dag, havde hun set den ene pickup efter den anden med hvide mænd på ladet klædt i sort og army med store automatvåben i hænderne. Havde hun ikke vidst bedre, ville hun have troet, det var politi. Det var det ikke.

Den her video fra VICE News Tonight er noget af det uhyggeligste, jeg har set. Alyssa kunne ikke se den færdig. Fordi de oplevelser, hun fik med fra sin by, var for voldsomme.

Charlottesville efterlader mig med en knude af angst i maven. Det gør mig meget bange at se så mange hvide mænd med nazistiske flag og slagord. Det gør mig meget bange, at så mange hvide mænd råber på hvid racerenhed. Det gør mig meget mere bange end en bande dumme knægte, der har skudt nogle gange i min by. Det gør mig meget mere bange end trusler om terror.

Jeg vil gerne have jer til at se den video. Selvom den er grusom og mere skræmmende, end noget andet, jeg kan komme i tanker om. Den tager 22 minutter. Se den, og sæt dig stille og tænk lidt.

Lad os passe på hinanden. Allesammen. Uanset hvor vi er født. Uanset hvilken farve vores hud har. Uanset hvilken guddom vi tror på, hvis vi gør.

Ellers bliver verden et farligt sted, der ikke er rart at være i.