Downsizing

Jeg skærer ned. Minimaliserer. Downsizer. Skiller mig af med. Ting og sager og kilo. Det har bredt sig på de sociale medier i det nye år, det der med at skille sig af med overflødigt gods. Og jeg har mange ting. Min krop har også fået lidt for mange kilo. Trods træning og maratonløb i efteråret.

Jeg er en slags samler. Jeg skiller mig nødigt af med ting. Jeg kunne måske få brug for dem. Eller det er gaver, jeg har fået på lange rejser. Ting er fyldt med minder. Når jeg får en ny kjole, gemmer jeg den gamle. For jeg har jo været glad for den. Og den er ikke helt slidt op. Og alle ved jo, at mode løber i cirkler og vender tilbage. På et tidspunkt.

Men jeg bor relativt småt, og der er mennesker ude i verden, der mangler ting. Det er jo både latterligt og flovt at have to pulterkamre stoppet med ting. Og tøj. Jeg har taget ideen til mig. Hver dag finder jeg en ting eller et stykke tøj, som jeg sender videre i cirkulation i verden.

Det gør mig utroligt glad, når jeg kan aflevere noget til nogen, der bliver glade i øjnene. Om nogle måneder kan jeg sløjfe det ene pulterrum. Eller bare bruge det som vintercykelrum.

Det gør mig også forunderligt glad at overveje hver enkelt ting. Se på kjolen fra Indien, som var fin derude. Men som aldrig kommer på i Danmark. Eller se på den jakke, som har været med på utallige rejser, ekspeditioner og skiture. Og kærligt konstatere at den er for slidt til den slags brug. Jeg siger tak for alle turene og sender den videre til mere ydmyg brug i København. Jeg tager afsked med ting, der har hørt en anden tid til. Og jeg tager afsked med tider. Og byder nye tider mere velkommen.

Det kan jeg kun gøre ved at tage en ting ad gangen. Små og store, og nogle dage smutter flere ting med.

Anderledes er det med kiloene. Og alligevel. For de kilo er jo kun kravlet under mit skind, fordi jeg har forbrugt for meget. Jeg hader ikke min krop. Men jeg bryder mig ikke om at overforbrug sniger sig ind på mig. Jeg er ikke på kur. Jeg skriver bare ned, hvad jeg spiser. Når jeg gør det, bliver jeg også lidt mere opmærksom på, hvad jeg spiser. Tænker lidt mere over det. Jeg dropper slik og kager, og ser med lidt mere alvorlige øjne på proteiner, kulhydrater, fedt og vitaminer. På den måde er tre kilo allerede stukket af fra min krop. I er ikke savnede.

På en eller anden måde trækker jeg vejret lidt lettere end før.

Og bare rolig – jeg kommer aldrig til at leve stilrent og minimalistisk. Bare lettere.