Nu er det næsten ganske vist…..

Jeg har hørt igen fra min hollandske ven, som står for det sundhedsprojekt, jeg har ansøgt om, i Humla distriktet i det nordvestlige Nepal. Det kommer til at koste mig under 20.000 kr at rejse til Nepal i 8 uger. Og måske bliver det billigere, fordi han ansøger bestyrelsen i The Nepal Trust om at tage sig af nogle af udgifterne. Så jeg venter spændt. Jeg skal igennem en del formalia med mine uddannelser og andre ting, som vil dukke op i de næste dage. Jeg har lige skrevet sammen med Jeroen, som min forbindelse hedder, og jeg er bare superspændt. Sidder her som en teenagetøs med maven fuld af sommerfugle. Det er en vaskeægte win-win. The Nepal Trust er lykkelige for at få en kvindelig sundhedsfaglig person, og jeg er lykkelig for at få mulighed for sådan et eventyr. Men hvor er det jeg skal hen:

Humla provinsen ligger i det allerfjerneste hjørne, helt oppe i det nordvestlige område, som grænser op til Tibet. Der bor ca. 45.000 mennesker i hele området, fordelt i små landsbyer. Byerne er de højest beliggende i Nepal, ja faktisk i verden. Børnedødeligheden er enorm, mere end en tredjedel af børnene dør i det første leveår, og gennemsnitslevealderen er derfor tilsvarende lav, omkring 53 år.

Især kvinderne lever et hårdt liv. Et liv i ubegribeligt hårdt arbejde, med livstruende fødsler og graviditeter, fordi sundhedsfaglig hjælp er så langt væk. Mange skal gå op til 10 dage, før de kommer til en sundhedsstation. De lever af landbrug. Men med beliggenheden højt i bjergene, er sæsonen meget kort, og vintrene er lange og hårde.

Befolkningen er buddhister og mange er af tibetansk afstamning. På kortet kan man også få et lille indtryk af de højder, befolkningen lever i. Så, hvem ved, måske kommer der et lille bitte bjerg på tværs, som jeg må se toppen af?

Humla provinsen er så langt væk, at den næsten ikke er omtalt i de guide bøger, jeg har om Nepal. I den ene kan jeg kun finde Humla omtalt som ‘restricted area’.

Landsbyerne ligger spektakulært, omkranset af høje bjerge:
                                                                                                      
   

Altså billederne i sig selv kalder på mine allerinderste eventyr-instinkter. Jeg glæder mig helt vildt, og jeg ser virkelig frem til at opleve helt nye egne af Nepal. I løbet af de næste dage, vil jeg modtage en masse information, og jeg skal udfylde alle mulige formularer og det ene og det andet. Og SÅ skal jeg have købt min flybillet til Kathmandu. Og jeg skal have fortalt mine bekendte i Kathmandu, at jeg kommer.

Så den sne, der vælter ned udenfor mine ruder, bliver for en stund ignoreret. Jeg kom for sent hjem til at nå en løbetur, så det må blive i morgen. Lige nu vil jeg bare lade mig optage af mit kommende projekt og gå på jagt efter flere informationer på nettet.

7 thoughts on “Nu er det næsten ganske vist…..

  1. Hej Helle
    Hvor jeg glæder mig til at følge med videre på eventyret. For det lyder som et eventyr, også selv om de mennesker du i givet fald skal ud og hjælpe, lever et for os liv i nød eller ihvertfald noget, som synes, som et utrolig hårdt liv på flere måder.
    Man siger, at noget af det, som gør os lykkelige, er at hjælpe andre. Du gør noget for det, og jeg håber, at du får ti-fold igen.
    Kh Katrine

  2. Hej Helle,

    Hvor ser det helt eventyrligt dejligt ud. Krydser fingre for din tur bliver til noget. Men det lyder sådan.

    8 uger er længe, – tænk alle de oplevelser der venter derude. Mon du får weekender så du kan komme lidt rundt?
    Må indrømme min uvidenhed om disse ting.

    Kunne godt tænke mig at besøge et buddistisk land, har hørt at det er venlige lande at besøge.

    Ja… med sådanne horisonter for dit indre blik, må det danske vejr nemt kunne ignoreres.

    Kh Karina

  3. Hej Katrine og Karina
    Jo min tur bliver helt sikkert til noget. Hvis det skulle glippe at komme afsted til Humla distriktet, har jeg et tilbud fra Chitwan i det sydlige Nepal. Der er bare ingen bjerge og flere turister i området. Noget af det eventyrlige er også at rejse langt ind i et område, som næsten ingen rejser ind i.
    Jeg tror mit arbejdsliv i de uger, jeg er i Humla, bliver 24/7 – med de pauser, jeg selv lægger ind. Men alene trekket ind og ud bliver en oplevelse. Jeg får også en uge i Kathmandu til sidst, som jeg jo kan vælge at bruge i bjergene. Jeg kender nogen kvinder i Kathmandu, som med garanti gerne vil klatre med mig.

    Jeg har haft enorm glæde af at besøge både Nepal og det nordlige Indien, hvor der er mange buddhister. De har lært mig meget. Så gør det en dag, Karina.

    kh Helle

  4. Pingback: Kvindeliv, bøger, blogging og kreativitet « Helle's Blog

  5. Pingback: Nepal update « Helle's Blog

  6. Pingback: Man kan altid flytte fokus « Helle's Blog

  7. Pingback: Overvindelse og perspektiver « Helle's Blog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s