I dag er den 8. marts, og vi fejrer kvindernes internationale kampdag. Radioavisen havde i dagens anledning hentet en fremtidsforsker i studiet, som var så tåget og uklar, at jeg omgående glemte hendes navn. Jeg spekulerer på, hvad en fremtidsforsker egentlig er for en størrelse. Hvad er indholdet af en fremtidsforskers områder? Metoder? Anyway – hende her var en fejltagelse i forhold til spørgsmål om kvindernes internationale kampdag. Hun mente tilsyneladende, at vi var ude over det med kamp, og at dagen er et levn fra “blomsterbørnene” (citat). Luk dog øjnene op, frk fremtidsforsker. Det er en smal fremtid at forske i, hvis man tøffer rundt og kigger på sine samtidige ærkedanske middelklassemedsøstre. Der er masser at kæmpe for. Og husk nu, at kampdagen er international. Jeg nævner i flæng og vilkårlig rækkefølge:
- Forskning i menneskekroppen har været kønsløs. Man har automatisk taget for givet, at kvindekroppe er som mandekroppe. Og det er – surprise – ikke tilfældet. Endelig er man for ganske få år siden så småt begyndt at lave kønsspecifik forskning og lære noget om både mandekroppe og kvindekroppe.
- Når kvinder rammer bunden af de sociale rangstiger rundt om i verden, bliver deres samfund super sårbare, fordi kvinderne er de bærende elementer i forhold til reproduktion og forsørgelse. De føder børnene og sørger for familien. Når de rammes, bryder sårbare familier sammen.
- Når kvinder i tredje verdens lande dør, rammer det familierne hårdt.
- Kvinder er langt mere følsomme overfor aids. De smittes lettere end mænd, og i de lande, hvor der er mange hiv-smittede kvinder, er kvinderne i forvejen dårligt stillede.
- Kvinder i øde og utilgængelige områder betaler med den højeste pris for manglen på sundhedstjenester og rent drikkevand – høj børnedødelighed og høj kvindedødelighed i forbindelse med graviditet og fødsel.
- Kvinder er rundt om i verden ubegribeligt udsatte for vold og overgreb og ikke mindst når mændene går i krig. Når kvinderne betaler prisen for overgrebene med aids, uønskede børn, kønssygdomme og lemlæstelse – står de næsten altid uden støtte fra omgivelserne.
- Selvom vi er nået langt i den tid, kvindernes internationale kampdag har eksisteret, har vi stadig ikke lige løn for lige arbejde.
Så tiden er vokset fra begrebet “kamp”???? Hvad med at lægge middelklasseforkælelsen væk en stund og fokusere på andet end os selv? Måske overveje at bruge en lille del af vores kvindekræfter på medsøstre ude i verden, som stadig har brug for kampen. Fordi der er alt for store skævheder mellem mand og kvinde. Større skævheder, jo dårligere mændene og kvinderne er stillet. Så – KÆMP VIDERE!