Tasketyven

Efter mine møder i det indre København cyklede jeg i Brugsen på Strandboulevarden og provianterede. Det var blevet sent og mørkt og koldt, og jeg vendte cyklen mod Nordhavn Station og linje E. Der var otte minutter til afgang, og jeg ventede på den kolde perron med min cykel ved min side. Tre blinde kommer arm i arm til stempelmaskinen og får med lidt besvær stillet sig i rette venteposition til deres tog. Jeg følger lidt optaget og fascineret det lille optrin. Kvinden, der står med sin cykel lidt længere henne af perronen, bliver kontaktet af en mand, der beder om cigaretter. Det har hun ikke, og i det samme kommer vores tog. Jeg trækker cyklen i position og bumper i det samme ind i cigaret-fyren med min taske. Eller noget. Vender mig og ser ham tumle ned ad trappen. Trækker cyklen ind i toget, vender mig – og ser at min taske er åben. Og døren smækker i. Ærgerligt kigger jeg i tasken. Der er ingen pung. Min røde pung, som burde ligge der, er væk. FUCK, dit summe svin, tænker jeg. Eller nej, jeg siger det faktisk ret højt. Og kvinden med cyklen ser overrasket på mig. Min pung er væk, siger jeg forklarende. Aj, siger hun, du er den anden, jeg oplever i dag, som har fået sin pung stjålet.

Nøj, hvor er jeg sur. Jeg roder tasken igennem igen og igen og en ekstra gang. Men ingen pung. Tankerne begynder at kværne løs om alle de besværligheder, der tårner sig op. Spærre kreditkort, nyt sygesikringsbevis, Pluskort til Politiken, medlemskort til Brugsen, hele stakken af klippekort til s-toget. Hvordan får jeg nu købt rugbrød i morgen? Hvem kan lige låne mig en tusse til i næste uge? Jeg er rigtig, rigtig sur. Sur som edikke, så mundvigene vender helt nedad.

Jeg tramper hjem fra stationen og parkerer arrigt cyklen i skuret. Går ind og tænder computeren for at finde nummeret til at blokke mit Visakort, og mens jeg venter på den, tømmer jeg muleposen med mine indkøb. Og der, – mellem æbler og pastapenne – ligger min røde pung. Med det hele. Og jeg bryder fuldstændig sammen. Jeg hyler af grin. Nej, hvor ville jeg gerne have set idioten i ansigtet, da han ikke fik noget ud af min taske.