Morgentur gennem skoven

Min krop er sprudler pludselig af energi. Det var vist godt, jeg begyndte på penicillin. I går gjorde jeg hytten ren, da jeg kom hjem ved halv seks tiden efter arbejde. Og fik ryddet de fleste ophobede bunker væk. Vågnede til fuglekvidder og morgenlys, og måbede ved synet af frost på græsplænen. Men det fik solen hurtigt kål på, og det blev forår igen. Jeg tog handskerne på og trampede afsted i morgensolen. Med en glad lille argentinsk folklore sang i ørerne. Det er en fornøjelse. Jeg elsker forårsmorgener. I disse dage er man priviligeret med ganske lidt trafik, fordi nogen holder ferie. Mens nogen andre arbejder. Skoven begynder at dufte af skov, og det varer ikke mange dage, før noget grønt og hvidt sprudler igennem skovbunden. Man fornemmer næsten aktiviteten. Alt er i grøde, og hvor er det fedt at cykle igennem det hver morgen. Fuglene synger garanteret lystigt, men jeg skal jo have min dosis latino.

Om eftermiddagen havde nogen leget med vinden. Den var ikke længere vind, men nærmest orkan lige imod mig. Så var det, at jeg savnede alle de 12 gear, som vintersliddet har låst mig ude fra. Min forskifter har sat sig fast, og jeg kan kun køre på den store klinge. Men hjem kom jeg. Og sludrede med naboen på min solbeskinnede terasse, da han kom hjem fra sin løbetur i skoven. Jeg har fået et insekt i øjet og set en gul sommerfugl.

Det er sådan set okay, det hele.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s