… gider man selvfølgelig godt at cykle 25 km for at drikke kaffe sammen. Og 25 km hjem igen.
Jeg havde egentlig tænkt, at jeg skulle afsted på den blå racer. Jeg købte nye bremseklodser og nye pedaler. Og så manglede jeg det rigtige værktøj til at skifte pedalerne med. Så det blev den gamle, slidte bycykel, der måtte klare sliddet. I strid modvind hele vejen til Frederiksberg. Og jeg må gå på lånebesøg hos naboen for værktøj i morgen.
Jeg er påskeklar. Har hamstret mad sammen med resten af Birkerød, og ungerne kan bare komme til frokost på mandag. Der er øl i køleskabet og snaps i fryseren. Og jeg har fået ny forsyning valnødde-ekstrakt til snapsen fra min mor. Og lidt mad, selvfølgelig. Det hører jo til. Der er påskeæg til de små børn. Og så er her faktisk rent. Og klar til de der unger. Som jeg elsker. Og elsker at være sammen med.
God Paaske. Nyd den dejlige mad. Her har vi proevet at finde “rigtige” chokolade-paaskeaeg, men de er ikke til at opdrive. Det kniber ogsaa med at finde snaps og sild, saa det endte med at blive temmelig improviseret.
Kh, Jes
Hvornår er I i DK igen? Jeg inviterer glad og gerne på både sild, snaps og chokolade. Der er jo ikke noget i vejen med at holde påske udenfor sæsonen 🙂
God påske til jer også
kh Helle