I går løb jeg hjem fra arbejde på ben så tunge som bly. Eller – de holdt jo op med at være tunge, da jeg var ca. halvvejs. Midt i Tokkekøb Hegn blev benene pludselig lette, og jeg fløj resten af vejen hjem. Hvor er det skønt at løbe i sommervarmen. De sidste træningsture inden afrejse bliver nydelsesture. Her skal ikke paces tempo eller noget. Jeg skal bare nyde skoven, dyrene, solen og alle lydene. Det eneste, jeg skal, er at træne udholdenhed. Og så skal jeg indtage den lille smule dansk sommer, jeg når i år.
Sommeren er krøbet i kroppen, og fregnerne er myldret frem i hele fjæset. Jeg er begyndende bondebrun med tydelige mærker efter tights og t-shirt. Godt jeg alligevel ikke skal flashe noget solbrun krop på stranden i år. Det bondebrune bliver kun mere i Nepal. Jeg kommer ikke til at gå rundt og stikke mn bikiniblege krop op i synet på de folk, jeg skal leve sammen med i bjergene. Sådan en spæd sommermorgen som i dag kan det virke småskørt at forlade den danske sommer for at drage til et fugtigvarmt Kathmandu, hvor regnen endnu ikke er færdig for i år. Og hvor varmen sikkert vil være tæt på kvælende. I Humla kan det også stadig regne, men varmen vil være mere tålelig.
Mine dage bliver fyldt med sommersager, som jordbær, nye kartofler, is, lølbeture i skoven, lange cykelture. I morgen kommer alle mine unger, bonusunger, kærester og småbørn, og der bliver bål og snobrød og ristede skumfiduser. Der bliver boldspil, stegte pølser og mad med sand i, fordi det skal med ud. Der bliver lunken vin og ditto øl, og jeg skal huske at fylde “grappa-lageret”, fordi det blev tømt, sidst vi var sammen. Og der bliver hygge på morgenkvisten, når vi vågner bunket sammen rundt om i huset.
Om lidt snører jeg løbeskoene for at løbe den sidste morgentur på arbejde på denne side af sommeren. Cyklen blev efterladt i Hillerød i går. Og skulle benene være tunge som i går, så bliver det overgået af duften af sommermorgen, fuglenes morgenkvidren og de røde egerns morgenhilsner i skoven.