Ryd op i dit liv – eller kys dit kaos….

Jeg har været på journaliseringskursus. Og til jer, som ikke har et clue om, hvad det er…….stay happy! Vi, de offentlige skrivebordsriddere, skal gemme (journalisere) alle sager, dokumenter og mails i et system, hvor det altid er tilgængeligt og nemt at genfinde. God idé, sådan helt basic. Det er smart, at man altid kan finde sine ting og sager. Men tag nu mig. Jeg er sådan en uforbederlig anarkist. Mit kontor har altid lignet noget professorklon-agtigt. Med bøger og papir i bunker omkring mig. Nogen gange også på gulvet. Mellem billeder af børnene og billeder fra bjergene. Mellem løbetøj til tørre og stiletter til finere mødebrug. Jeg siger ikke, hvad mit hjem ligner. Og jeg bliver sådan en lille smule misundelig på dem, som kan det der med yndige pynteting på deres ordentlige skrivebord. JEG ER ET RODEHOVED.

Jeg lukkede øjnene fast i for de heftige bølger af Feng Shui og bolig-minimalisme. Ikke hos mig, vel? Der skal være plads til det hele; alle bøgerne; mapperne med artikler og notater fra studierne; alt krimskramset fra alle rejserne; alle de magaziner, jeg abonnerer på; maskerne; alle mine glas; mit bjergudstyr, klatreudstyr, soveposer, rygsække, løbetøj……. det hele. Jeg har stadig alle mine cd’er og dvd-film. Og i al hemmelighed har jeg også stadig mine LP’er gemt på loftet. Jeg nikkede heftigt, da nogen skrev en bog om at kysse sit kaos og glemme al den orden og minimalisme. Altså hos mig skal man se, at der leves. Og det kan man.

Men måske jeg alligevel skulle journalisere mit liv lidt. Måske ville jeg så undgå i fremtiden at stå en regnvåd morgen og vente frysende i halve timer på en togbus i mit svedige løbetøj? For så ville jeg selvfølgelig allerede i sidste uge have lappet min racercykel, når nu den anden er hos den seriøse cykeldoktor. Eller repareret min mountainbike, som står på hovedet i skuret. Måske ville jeg have husket det papir om noget pension, som jeg lod ligge, til jeg kom hjem fra Nepal. Måske ville jeg ikke have dræbt min radio ved at trykke på nogle umotiverede knapper på fjernbetjeningen. WTF – jeg slipper da for p3. Jeg ville vide, hvor min hårbørste er. Jeg ville aldrig bruge ti minutter på at lede efter nøgler hver morgen.

Jeg ville have sluppet for en løbetur fra arbejde, som min krop ikke syntes sig helt parat til. Det kønneste ved den løbetur var den musik, jeg helt undtagelsesvist løb med i ørerne. For at fjerne fokus fra den regn, der piskede ned, og den vind der kastede sig ret imod mig.

Problemet er bare, at hver gang jeg sætter et forsøg igang, bliver jeg overvældet. Handlingslammet. Jeg har prøvet at sætte mine cd’er i alfabetisk orden. Og det ser pænt ud. Men det varer kun kort, fordi jeg glemmer det, næste gang jeg sætter cd’er på plads. Jeg glemmer de systemer, som skal holde orden i mit liv. Og derfor ender jeg altid med at kysse mit kaos i stedet for.

Men sagerne. Sagerne på regionsgården, – de skal journaliseres. Og måske kan jeg så fjerne bare en lille bitte bunke fra skrivebordet?

12 thoughts on “Ryd op i dit liv – eller kys dit kaos….

  1. Hej Helle,
    Og mange tak for din kommentar ovre hos mig. Jeg vil ikke lægge adressen til de nye bestyrelsesbilleder i kommentarfeltet hos mig selv og siden jeg ikke har kunnet finde din mailadresse kommer ‘kortet’ til min bestyrelse her: http://morkesiden.blogspot.com
    Der er ikke noget login og alle er velkomne. Der går lige lidt tid inden jeg begynder at kunne findes på blogrolls rundt omkring, så du kan være med på en sneakpreview 🙂

    Mange hilsner
    Lene

  2. Hej Helle,

    Det er meget sjovt at “jomfruer” altid beskrives som ordentlige og nærmest pertentlige….

    Jeg synes bare du skal stå ved dit rod, og jeg er helt sikker på dit hjem er meget mere spændende at besøge end de der ligner en reportage fra et dameblad.

    Men det er jo meget sjovt som ens hjem og omgivelser afspejler hvem vi er. Det er en del af din charme, jeg tror ikke du kan lave det om 😉

    Men altså…. jeg har da nogen af de samme overvejelser, når jeg kigger rundt i mit eget hjem… og ikke mindst have.

    God tirsdag

    Kh Karina

  3. Jeg har altid holdt på, at man skal kunne se, at der bor mennesker! Rod eller ej – kommer man for at besøge mig eller se mit hjem?

    “Det er bedre at have system i rodet end rod i systemet” – nå ja, det kikser så også engang imellem 😉

  4. Holder også på man skal kunne se der bor nogen, er ikke til det helt store rod og kaos men har dog mange små ting rundt omkring. Der fortæller deres historier hver og en. Ungernes underlige ting der er lavet gennem tiden de skal da også være her? tro også du har et spændende hjem med en masse Historier:-)

  5. Jeg står helt ved mit rod. Med sådan en lille let nagende misundelse på dem, der kan det med orden og yndigheder. Men jeg drømmer om at blive organiseret nok til ikke at stå i de der åndssvage transportsituationer; ikke at glemme papirer, fordi de er druknede i en bunke; ikke at miste mine nøgler (handsker/hårbørster/læsebriller); ikke at glemme den pande, jeg lige har tændt under…. Fortsæt selv.
    Men det er nok for sent at lave grundlæggende om på 🙂

  6. Åhhhh Helle, hvor jeg bare kender det! En gang imellem tager vi en ordentlig tur herhjemme – får ryddet op og smidt ud. Meeen 3 dage efter ligner det sig selv igen. Klatreudstyr, papirer og textiler over det hele….:-)

      • På den anden side troede jeg jo, at alle bunker ville forsvinde med børnene, når de flyttede hjemmefra. Men nix, nissen blev her. Eller bunkerne formerede sig (for de har dem osse). Og I har endda dobbelt op på klatreudstyr.

    • Ja, jeg har en hemmelig plan om at tage nogle flyttekasser frem inden vi bliver 3, og så pakke al andet væk end sofa’en… men Jes synes vist det er lettere at købe en kravlegård, så hun ikke forsvinder i rodet:-)

      • HAHAHAHA – jeg ser det for mig. Men pas på – mine kravlegårde er altid endt som vasketøjskurve, og så bliver hun for alvor væk 🙂

  7. Pingback: Ryd op i dit liv – på light måden « Helle's Blog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s