Kærlighedserklæring

Vi skal have genoprettet lidt humørbalance her på bloggen. Mit raseri er ikke længere indestængt men blev sluppet løs i lys lue, og de sidste dage har faktisk været ren optur. Der kunne godt komme et langt indlæg om trafikbrokker, men det kommer en anden dag.

Jeg elsker at sætte mig på min racer hver morgen. Den har fået dækindlæg, så vi er enige om det der med luft indeni på turene. Den er smurt og strammet, og den har fragtet mig flere hundrede kilometer i denne uge.

Vi har været frem og tilbage til Hillerød, indtagen den dag det blev i løbesko. Vi har været til konference i Falkonercentret og til kursus i Ingenørernes Hus. Og jeg bliver så kisteglad, at jeg kunne slå flik-flak, hver gang jeg kommer ud og ser den stå uantastet, lænket til lygtepæle eller cykelstativer. Med luft i dækkene. Tak, fordi I har ladet den stå. Selvom den står der og ser lækker ud.

Jeg elsker at suse ud af landevejen, og jeg suger de sidste ture til mig, inden den bliver opstaldet for vinteren.

Jeg bruger kun min cykelform til ren fornøjelse. Gider ikke stille op i løb. Men hvad jeg har mistet i hurtighed i løbeskoene, har jeg genfundet på to hjul. Der er ikke noget ret meget bedre end at suse forbi en updressed mandsling i farverigt cykeltøj. Jeg ELSKER det. Man kan høre hvæset fra hans overraskede pusten i et splitsekund. Og jeg er så lav, at det kan redde min morgen. Helt.

Jeg elsker også, at jeg altså bare vælger at cykle til Helsingør for at besøge venner, jeg ikke har set alt for længe. Der er så meget frihed i at kunne. Så meget frihed i at kunne suse forbi Kystbanestationen og blæse på togtider.

Jeg elsker, når jeg møder hende der fra Blovstrød, som storpustende henter mig ved lyskrydset for at fortælle, at hun hver eneste gang, hun ser mig, knokler løs for at holde trit. Og at det aldrig lykkes.

Jeg elsker efterårsturene. Luften er sprød og klar. Farverne er varme og røde. Fuglene kan stadig kvidre, og jeg kan stadig svede.

Om ganske kort tid bliver min cykel kærligt sat i vinterhi i gæsteværelset. Hvor vi kan stikke hovederne sammen og mindes de dejlige sommerture og sammen glæde os til dem, der kommer.

Racercyklen klar på eventyr

2 thoughts on “Kærlighedserklæring

  1. Må vi ikke se “den lækre sag”?
    Det må være fedt at have så gode cykelben. Det har jeg ikke, men jeg kunne mærke de blev bedre, da jeg trænede meget… så der er et lille håb, selv for mig.
    Man kommer også sådan lidt ud på tur, når man cykler, det kan jeg godt lide.
    God søndag
    Kh Karina

    • Jo da – here comes 🙂 Jeg har ikke haft bil siden først i 90’erne, så jeg har vænnet mig til at cykle til alt. Det giver selvsagt over årene en fantastisk træning.
      kh Helle

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s