I dag er jeg atter mild og medgørlig. Hvor er det godt at have en blog at hade lidt i. Bare en gang imellem. Og hvor man kan få nogle venlige, velmente spark i røven.
Den ganske dag har jeg været flittig og skrevet og skrevet og skrevet. Inde i min varme stue. Med te på kanden.
Indtil jeg gik hele vejen til Birkerød City for at hente en forsinket julegave på postkontoret og for at proviantere til de næste dage. I Brugsen mødte jeg så alle dem, der ikke har en blog. Hvor de kan hade lidt helt gratis. For hold da helt op, hvor hr og fru Suresen var kommet til byen i hobetal.
Mens jeg bare kunne smile sødt overbærende til dem med mit genvundne sne-overskud og træde til side, når jeg var i vejen. Og det var jeg. I vejen.
Så belæsset med mælk og rugbrød og et par flasker af Irmas færdigblandede gløgg, kæmpede jeg mig hele vejen hjem til landzonen igen.
Helles Blog 
Sommetider tænker jeg, om du og jeg bor i den samme by…
Vi ses på fredag 🙂
Hahaha – ja almindeligvis er folk i birkerød ikke sure. Men i går….. 🙂
Det er fordi julen er forbi. Så er det slut med julepositivitetsfornemmelser og overskudshandlinger for medmennesker. Men i morgen er det nytårsaften. Det må da gi’ lidt til den gode side?
Hvor er det synd for dem at de ikke har en blog at få surheden ud på, og måske aller mest synd for deres omgivelser!