Sådan en dag i sofaen…..

Så sidder man her. Med feber i kroppen og ømme led. Med aflyste løbeture i nakken, og flere mulige aflysninger der tårner sig op over mit skuffede åsyn. I morgen skulle have været socialmaraton sammen med May-Britt, Tracy og Henriette og mange andre. Men ikke med feber. Hvor dumt at sidde her på årets næstsidste dag på den måde. Så kan man vel lige så godt kigge lidt på det der 2010. For ikke at drukne i selvmedlidenhed.

Nåmn, hvordan var det så, det år? Bundlinjen må være på positivsiden med store højdepunkter og enkelte dyk.
Jeg husker den første halvdel som snottet og hostende. Mere eller mindre uafladeligt. Og en masse is og sne (look-alike now?). Men også en masse træning. Et par okay løb, og et skidt Copenhagen Maraton. Ingen højdepunkter rigtigt der. En alvorlig nedtur, da min mor var syg.

Men anden halvdel…..

Så fløj jeg til Nepal. Landede i Kathmandu og fløj videre til Humla i det nordvestlige hjørne, hvor jeg blev i næsten to måneder. Hvor min søn sammen med Rasmus’ satellittelefon og Michael’s solcelleoplader sørgede for friske og næsten daglige rejsebreve på bloggen.

Påvej fra Simikot til Kermi


Hvor jeg levede lokalt og assisterede i sundhedsklinikkerne i to landsbyer, mens jeg lærte en masse om at leve i et fattigt land uden infrastruktur.

Mingyus køkken i Kermi


Hus i Kermi


Børn til behandling i klinikken i Kermi


Og fik helt nye venner.

At komme hjem til mine unger og min mor var et helt særligt højdepunkt – sikke en velkomstkomité.

Tre uger senere fløj jeg til England med Jesper for at kaste mig ud i noget løbeprojekt, jeg egentlig ikke havde set komme. Men wow, for en fed tur. 195 km over fire dage ad The Cleveland Way i Nordengland. Altså det var en eye-opener. Fedt at bruge løb på den måde. Og det gør vi så igen til sommer i Alperne.

Nå ja, og det endelige højdepunkt, som først kulminerer rigtigt om tre uger – at jeg har fundet en permanent bolig.

Men jeg kan jo godt lide at skue fremad. Hvad er der i vente i 2011?

Jeg starter året med at fylde i flyttekasser, og også flyttemænd er kommet bagud i snehelvedet. Så mine kasser kommer først 4. januar (gispe-ikon!). Det giver nøjagtigt 13 dage til at fylde mit liv i kasser. Minus en konferenceweekend. Men på en eller anden måde når man det altid. Tror jeg…..

Min store sammenbragte familie varsler baby-boom. Klanen bliver udvidet med hele tre nye verdensborgere. Og min Sofie lægger for allerede i marts. Og er jeg glad for at komme tæt på Frederiksberg?

I august tager Jesper og jeg til Chamonix i Frankrig og løber herfra ad Haute Route til Zermatt i Schweiz. Så jeg må nok til de lidt længere træningsture. Og få hul på det der maraton igen. Eller løbe fra arbejde en gang imellem. Løb i bjerge kræver noget særligt, og jeg vil nok komme til at savne mit gamle træningsområde i Marselisborg Skov. Der er en velsignelse af skrænter, trapper og strand, som er super bjergtræning. Måske må jeg nøjes med trapperne på Rigshospitalet.

Måske bliver det et år, hvor min løbetræning vil komme til at ændre karakter. Jeg hænger lidt fast i engang at have været hurtig, men jeg tror, det projekt er opgivet, og at jeg hellere vil træne for at kunne lave sådan nogle lange løb over flere dage. Og måske bare kaste al konkurrence ud. Eller. Næsten. Heldigvis er jeg jo bare sådan en, som elsker at løbe og cykle og ro. Og – nå ja – det bliver jo også året, hvor jeg må anskaffe mig en havkajak. Og i det hele taget gøre noget mere på vand. I Århus roede jeg inrigger, og det kunne jeg godt være fristet til igen, når jeg kommer så tæt på vandet og roklubberne.

Bjerge? Nepal? Jeg skal tilbage til Humla. Jeg har lovet, at jeg vil komme og lave et undervisningsprogram for landsbykvinderne. Min plan er at tage rundt til de større landsbyer og undervise kvinderne, der hvor de bor. Så kan der bedre tages højde for deres lokale vilkår, hvad angår vand, sanitet, færdsel osv. Om det bliver 2011 ved jeg ikke. Tror ikke, jeg har mange penge at rutte med lige dét år.

Og bjerge? Jeg tror jeg må finde mig et lille bjerg eller to i 2011. Jeg trekkede selvfølgelig i Nepal, men var slet ikke ude i at klatre. Alperne har jeg forsømt meget længe, så måske to ture Alperne i sommer?

3 thoughts on “Sådan en dag i sofaen…..

  1. Efter d. 17 siger du bare til når du vil løbe trapper eller vises rundt på Amager og omegn. Jeg har faktisk også planer om at løbe trappe inden mødet d. 9 hvis du har tid/lyst 🙂

  2. Det er synd for dig at du skal være syg!
    Ellers så synes jeg det ser ud som om du ikke kommer til at kede dig i den nærmeste fremtid……;-)
    Ønsker dig et rigtig godt Nytår med opfyldelse af alle dine planer og mål! Jeg er glad for at have lært dig at kende!!
    Knus Kirsten

  3. @ Tak Jesper. Tænker lige over den 9., og jeg vil rigtig gerne vises rundt på Amager og omegn. Glæder mig til at løbe sammen med dig 🙂
    @ Kirsten tak i lige måde.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s