At være mormor

Har forsigtigt trippet ind til tremmesengen flere gange i aften. For at kaste småforelskede blikke på en dybt sovende Vera-baby. Som jeg har fået lov til at passe helt alene, den allerførste gang hendes mor er taget i byen og høre musik. Og have lidt kærestetid med faren. Trykke på pauseknappen til barselslivet for en stund.

Det er altså specielt, når mine unger får børn. At se mine piger, som jeg har holdt i armene, blive så voksne. Se dem folde sig ud fra hysteriske tre-årige og vrantne teenagere til at være mødre til deres smukke børn. Der opstår noget helt specielt mellem mig og de børn. Jeg bliver varm helt ind i hjertekulen, når Vera lyser op i et grin og spræller med sine små tykke ben og arme, fordi jeg kommer. Lige så varm, som jeg bliver, når Ella og Alma kaster sig i favnen af mig med jubelhyl.

Og nu ligger hun der. I den gamle junoseng og sover.  I den junoseng, som et eller andet barn engang har taget en lille bid af. Jeg fandt stedet med mine fingre, som jeg gjorde så mange gange, mens mine egne børn faldt i søvn. I den seng. Og hun faldt bare i søvn uden videre, mens jeg holdt hende i mine arme og viklede dynen tæt om hende. Og alt emmer af tryghed.

Da jeg skulle være mormor første gang, måtte jeg lige synke et par gange. For pokker da, jeg følte mig på ingen måde klar til sådan en mormor-status. Sådan noget med hjemmestrikkede strømper og syltetøj i skabet. Nej vel? Men mit ældste barn var helt gammel nok. Og så måtte jeg jo også være det. Så ramlede sygdom og ulykker ind over mit lille liv og forstyrrede alting. Og pludselig var lille bitte Alma den, der lavede noget balance i vores liv. Hun var nemlig liv. Som en slags modvægt til al den død, der pludselig klæbede til mig.  Og så var det med ét en helt anden sag at blive mormor. Det var fantastisk at genkende min datter i det lille nye væsen. Og det var helt ubeskriveligt at være vidne til min datters uendelige lykke.

Og så kradsede jeg den klæbende død af mig og blev rask. Og fandt min helt egen måde at være mormor for de børn, som der er blevet flere af. Og det går sgu helt godt, det der med at være mormor. På min måde. Som de der børn alligevel synes er helt rigtig.