Yndigheder og andet i Türol

Nu skal det hele jo ikke plastres til med lækkerhed. Der må være balance i alting, og undervejs i de smukke bjerge i det fantastiske sommervejr, blev vi enige om at etablere en modeblog. Med kant. Det bliver en engangsforesteelse.

Vi starter derfor med mine gaiters, som på yndigste vis beskyttede mine sarte, feminine fødder mod grus, småsten og sne (!). Bemærk den fine farvemæssige afstemning mellem gaiters og Salomonsko. Det kan jo tilføre enhver trailsko et feminint touch.

Vejen ud af Chamonix faldt forbi dette par, som må kalde misundelsens orm frem i enhver med et grøntsagsbed. Jeg vil tro, de kan snittes henover vinteren, mens det kommende års grøntsager planlægges.

Nå ja. Min lille terrasse blegner en kende.

Jamen havenisser. Allevegne. Jeg ville have elsket at bringe et par stykker hjem til min søns altankasse. Jo, de er små nok til altankasser, og jeg er helt sikker på, at han ikke har en. Havenisse, altså. Og så er det jo en oplagt gave til en ung mand.

Jeg ved ikke med jer? Jeg har aldrig set noget lignende. Skulle jeg stjæle nogen børns aflagte gummistøvler og lave en opstilling uden for min hoveddør? Vil det ikke få enhver til at føle sig ekstra velkommen?

Dette køkken lagde bord til vores morgenmad en af de første dage på turen. Konen var utrolig venlig, men køkkenindretningen trodsede enhver beskrivelse. Ikke en ledig kvadratcentimeter noget sted. Rummet var proppet med køkkenudstyr, bøger, tykke mapper, havenisser, kattefigurer. Og pludselig tryllede fruen en iPad frem. Verden er mangfoldig. Og morgenmaden var god – og rigelig.

Påskeforberedelser?

Hmmmm…. høstgilde?

Og en enkelt elefant til AmarOamar. Jeg er sikker på, at hun ikke har en alpeelefant i sit elefantotek. Der stod den bare og skuede ud over mountainbikere på vej op og ned.

Alperne er et mangfoldigt sted.