Så blev hun 80, min mor. Vi har ind imellem haft vores tvivl, fordi hun har haft nogle dramatiske hjerteproblemer i de sidste år. Men hun er sej, min mor. Og det forsøgte jeg at fortælle hende og alle gæsterne i lørdags. I mit livs nok korteste tale. Vi skulle jo for pokker have noget mad også. Og køen i talerækken er lang, når et sejt menneske runder 80 år, skal jeg hilse og sige. Men hun sad der, midt i det hele, og strålede så jeg helt fik en klump i halsen.
80 år er meget. Og en 80-års fødselsdag er både festlig og en lille smule trist. Festlig fordi det er en gave at have hinanden. Og fordi det er min mor, der sad der og strålede om kap med solen udenfor. Og fordi det er værd at fejre. Det er også lidt trist, fordi det bliver så tydelig, at der mangler nogen i selskabet. Når man bliver 80, er vennerne begyndt at dø. Så der var nogle pladser, som ikke kunne fyldes ud i lørdags. Mennesker som stadig er elsket og savnet, og som vi også talte om og mindedes.
Min mor har været gift med min far lidt længere, end jeg har været til. Ikke meget længere, men jeg er født inde i deres ægteskab som den ældste af en perlerække af fem børn.Vi fylder godt, vores familie. Med små og store mennesker, som allesammen har en rod hos hende, min mor.
Og de har venskaber, som har varet endnu længere. Der var venner med til festen, som havde kendt mine forældre i mere end 60 år. Og jeg bliver helt varm i hjertet, når de fortæller om, hvordan min mor kom ind i deres liv. Hvordan min far havde haft stærkt kvindetække, og pludselig ikke snakkede om kvinder længere. Kun om min mor.
Min mor er ikke bare sej, fordi hun ikke lader det hjerte slå sig ud. Hun har vist sin sejhed gennem sin historie. Og derfor er un også blevet et forbillede for mig. Min mor er læge. Hun var ikke helt færdig med at blive læge, da hun begyndte at få alle os børn. Og på et tidspunkt besluttede hun sig for at stoppe uddannelsen og bruge sin tid med os. Og så var hun der bare. Altid. Indtil hun en dag mange år senere besluttede sig for at blive færdig og at blive læge igen. Det gjorde hun. Og hun blev psykiater. Hun nåede både at blive speciallæge og overlæge i psykiatri. Det er sejt. Og det har lært mig, at det meste er muligt. Eller i hvert fald et forsøg værd. Og at det aldrig er for sent. Og det har været godt for sådan en som mig, som vil alting.
Jeg ville være mor. Sådan ordentligt. Og jeg ville også udrette noget, gøre noget for min verden. Jeg ville også eventyret. Jeg ville også på universitetet. Og have karriere. At jeg så altid har været familiens tumling og stadig er hende, der møder alene til festerne, ja det er noget andet.
Hvad jeg gav hende? Jeg gav hende selvfølgelig et par vandrestave, sådan at hun kan blive ved med at komme på gåture. Og jeg tror, hun blev glad.
Helles Blog 
Det er hende, du har din sejhed fra så.
Det er i hvert fald en god fornemmelse at have noget forbillede i sin mor
Tillykke med din smukke mor – og du ligner hende faktisk noget…..
Hvor er det livsgivende at høre om mennesker som hende og som dig, man bliver inspireret og husker at der ikke er rigtig grund til at pive. For hvis I kan, så kan vi andre også. Noget af det i hvertfald.
Ønsker for dig at din mor må blive mindst 120 år gammel – hvis hun bliver ved med at have det godt!
Knus Kirsten
Tak. Ja det gør jeg vist. Det håber jeg også hun gør, og så må jeg jo følge med
Kære Helle,
Hjertelig til lykke med din Mor. Det er et meget smukt og respektfuldt indlæg, du har lavet. Min Mor bliver også 80 i år og jeg tror liiiiiige, vi skal have en snak om, hvordan sådan en tale skal kringles 🙂 ¨
Knus, Mette
PS Og ja for pokker, du har da din sejhed fra din mor!!!!
Tak, Mette – sig bare til.
Tillykke med din smukke mor.