Blogbitching

Da jeg cyklede hjem fra dagens dont i Herlev, var jeg i ondt lune. Eddikesur, faktisk. Det sureste løg på en grå cykel, som spredte galde til højre og venstre på min vej. No shit. Alle blev sure og skrålede sure ord efter mig. Men jeg har en blog. Så nu bitcher jeg på dem. Så kan de lære det.

Mine bremseklodser er tyndslidte, og der er ikke meget brems tilbage i dem. Faktisk er de nærmest løbet tør for klods. Til gengæld hviner de, så enhver kan høre, at her kommer jeg. Det var surt alle 15 kilometer. Ku’ man ikke låne sådan en et par dage, som kunne skifte de bremser? Nogen? Jo, jeg kan godt. Jeg gider bare ikke.

Når nu bremserne er tyndslidte, kunne I fandme godt lade være med at skære på tværs af cykelstien i jeres store biler. Lige foran mig, så jeg må hakke de tyndslidte bremseklodser i, mens jeg står på pedalerne. Som om det skulle hjælpe. Mens jeg hvæser onde ord efter jer.

Og når nu der pibler et indædt “fuck” ud mellem mine sammenpressede læber, er det helt unødvendigt at læne dit store korpus ud gennem dit åbentstående vindue og skråle “hvad er dit problem, kælling”? Mens jeg halsbrækkende styrer uden om din møgspand, som du har hugget bremserne i. Midt på cykelstien.

Hvad er det med mænd? Tager de bare det der med at pisse territorium af sådan helt bogstaveligt? Eller hvorfor stiller man sig op i en cykeltunnel og svinger sit lem? Gå dog et andet sted hen, så vi ikke skal lugte til dit pis de næste dage.

Buslemminger! Hvorfor tror de, at jeg har øjne i nakken? Jeg kan for pokker ikke se den bus, der er på vej bag fra. Så hold nu op med at myldre ud på cykelstien. Jeg har alligevel ingen bremser, vel? Og jeg skal nok holde tilbage. Når jeg kan se bussen. Jeg er nemlig enormt hensynsfuld. Selv om jeg er sur.

Hvad så med det der røde lys? Det gjorde det med vilje. Hver gang det så mig, blev det rødt. Så jeg måtte hugge de ikke-eksisterende bremser i.

Jeg har hadet på kvindelige retrocyklister med høj styrføring hele vejen hjem. Som cykler så langsomt, at jeg ikke fatter, hvordan de kan holde sig oprejst. Og hver gang glider up front i krydsene med de røde lys. Foran alle os der lige har overhalet. But why?

Nå ja, den slags går jo heldigvis over. Jeg kan ikke dække mig ind med nogen bestemt tid på måneden. Men det her hjalp.

PS – jeg har skiftet alle fire bremseklodser. I morgen bliver en fest.