Fasanskovens hævn?

Jeg melder mig i koret af stakkels snottede næser. Måske er det spøgelsets hævn fra min færd gennem Fasanskoven i går. Hvem ved? Så mens jeg sidder bænket i sofaen, omgivet af tæpper, te og snotklude, kommer her endnu et hjernedødt blogindlæg. Fordi pladsen inde under kraniet er optaget af noget, som ligger meget langt fra hjernevæv.

Jeg mærkede det godt komme snigende, da jeg tidligt i morges tøffede med bussen til Hovedbanegården. Så jeg gik i Matas og købte en stang lommetørklæder. Med balsam. Og – skulle det vise sig – massivt syltet ind i menthol. Man får jo et regulært chok, når man uskyldigt vil snyde næse.

Men jeg overlevede syv timers møde i Vejle og to gange to timers koncentreret arbejde i toget. Og fik vist nok også snøvlet et par fornuftige bemærkninger ud i ny og næ. Måske kunne de også forstå, hvad jeg sagde? Og fik alligevel skrevet en rapport og et projektkommissorium færdigt. Og afleveret. Selvom jeg næsten gik i chok over al den sne, der væltede ned i Vejle. Behold den bare, sneen.

Tror bare, jeg vil hvile på nogen laurbær og vente med mere aktivitet til i morgen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s