Selvom det ender på -havn, ligesom Christianshavn, så går det ikke. Kim Larsen er fra Christianshavn og kan ikke copy-pastes til nordjyde. Sådan er det bare.
Torsdag eftermiddag stregede jeg kalenderen over med F.R.I. og smuttede til Århus for at drikke gløgg (nej, vin) med mine gamle kolleger fra den hedengangne Strategi- og Udviklingsafdeling på Skejby Sygehus. Vi var både gode til det med vin, singstar og at lave strategi og udvikling på vores sygehus. Dengang. Siden er alt gået tilbage.
Det blev en weekend med “uuuh, det var tider….” malet over det hele. Jeg tog videre til min gamle veninde, Tove, og vi havde planlagt en fredag aften i byen. Som i “de-gode-gamle-dage”. Vi skulle indtage Fatter Eskil i Skolegade, hvor vi ufatteligt mange gange har beriget stedet med vores skøndans og store vid. Og det kunne vi vel for fanden stadig, ikke?
Fatter Eskil er et oldgammelt spillested midt i Århus. Sikkert ældre end mig selv. Ikke ret stort, men hjertevarmt og næsten altid god for en hyggelig gang musik. Nogen gange endda god musik. Ofte jam mellem mere eller mindre anerkendte musikere. I hvert fald er det et enormt hyggeligt sted, som vi i tidligere tider har frekventeret flittigt, når vi skulle ud og score danse. Og hold da maule, hvor har vi haft det sjovt på Fatter Eskil.
Fredag aften tog vi bussen fra Toves lejlighed i Skejby til Skolebakken i noget pivkoldt vejr, hvor vandet drev ned, og vinden piskede om hushjørnerne. Derfor skyndte vi os til Fatter Eskil, hvor vi blev budt indenfor i varmen. Og slap 70 kroner for aftenens musiske indslag. Det viste sig at skulle være noget Gasolinplagiat, som kaldte sig Østre Gasværk. Nå ja hvad – det gik vel an for en fredag aften i nostalgiens tegn?
Vi indtog den strategiske plads ved baren. Der hvor man både kan se scenen og de mænd, der køber øl. Og så var vi parate.
Men Fatter Eskil var indtaget af unge studerende på randen af alkoholsammenbrud. En stangstiv pige forsøgte ihærdigt at kontrollere sit selskab, som blev mere og mere mærkbart tunge i blikket over hende. Et par andre – marginalt mindre stive – varmede op under dansebevægelserne, mens skulderstropperne diskret tumlede ned over skulderen.
Endelig trådte Østre Gasværk ind på Fatter Eskils miniaturescene. En Kim Larsen plagiat i pink skjorte? Resten af Gasolin plagiatet i grå vest og sixpence. What? Fra Frederikshavn fortalte de. Og så spillede de op til halbal. I lille bitte Fatter Eskil midt i Århus. Vi kiggede på hinanden.
De spillede et par numre, og Fatter Eskil blev langsomt fyldt af et mere sædvanligt publikum. Den pink skjorte tolkede Kim Larsens stemme som en råbestemme uden meget melodi. Da han havde råbt sig gennem endnu et par numre, svandt stemmen langsomt ind til nogle hæse udbrud. Mens guitaristen noget anstrengt forsøgte sig med at rive vittigheder af ærmet. Men de var nordjyske. Vittighederne. Man skulle nok komme fra Frederikshavn for st fatte dem. Og Tove er endda nord fra.
Vi kiggede på hinanden. Det sædvanlige publikum svandt langsomt ind igen. De gik! Jeg faldt i staver, mens jeg kiggede ud af vinduet til den overdækkede gård, hvor folk sad bænket og drak øl. Jeg var pludselig tilbage til dagene, hvor jeg kunne møde min datter i byen. Og vi sådan hyggeligt kunne give hinanden et kram, inden vi gik videre i hver vores. Nu sidder hun i Hvidovre med hus og børn og går i hvert fald ikke på Fatter Eskil mere. ‘Jeg tror ikke, jeg holder til mere end et sæt’, råbte Tove i mit øre. ‘Nej, oh rædsel. Et sæt må være rigeligt’, råbte jeg tilbage.
Men vi holdt ikke til et helt sæt. Det var for forfærdeligt. Kim Larsen kan være slem nok. Men i en pink udgave fra Frederikshavn blev han uudholdelig. Så mens pink-skjorten ævlede om Grønnegade på Christianshavn, trak vi huerne ned om ørerne og efterlod vores 70 kr til deres hjemtur.
Udenfor var det blevet storm, og det var ikke længere pivkoldt, men smaskhamrende iskoldt. Vand og vind smadrede om ørerne på os. Og så kiggede vi på hinanden igen og gik grinende ned til bussen. Og kørte hjem igen. På det samme klip.
Det var tider dengang…. Dengang Kim Larsen boede på Christianshavn og spillede med Gasolin. Før Grønnegade flyttede til Christianshavn. Og dengang man kunne danse på Fatter Eskil til de lyse timer.
Helles Blog 