Halløj der og velkommen – 2012

Fra femte sal på Amagerbrogade så det imponerende ud, det nye år. Fra tagterrassen højere oppe var det nærmest overvældende med raketterne spruttende om ørerne på os. Og mageløse øjeblikke at dele med de to standhaftige småpiger, der ikke havde givet efter for søvnen. Det ankom godt til os, 2012, efter et gastronomisk trylleri fra Amagerbrogades ubetvivlelige mesterkok. Det er en blessing af de store at have hele to af den slags i min familie. Fiskesuppe med jomfruhummer, perlehønebryst og lidt magisk oksekød med kartofler og skorzonérødder tilsat tryllesauce og en afslutning med chokoladetoppe med hindbærskum, is og chokolademousse – i et lille eksklusivt selskab med krudtuglebørn, som villevilleville være vågne til det der klokken tolv. Et sjældent nytår med dybe snakke, der blev ved flere timer efter, jeg havde annonceret min afgang. Derfor cyklede jeg klokken fem stille, glad og meget træt gennem et søvnigt Amager, hvor jeg stødte på piger og drenge, som sikkert har det slemt lige nu.

Nytårsforsæt? Mest af den slags, der er sådan lidt alment menneskelige, tror jeg. Jeg vil stadig og altid arbejde på at være et bedre menneske og gøre det, jeg nu kan for det fællesskab, jeg er en del af. Jeg vil elske mine børn og deres og tage de nye små mennesker i hånden og vise dem verden. Lære dem om noget af det, jeg ved. Jeg vil være der for mine forældre, når de har brug for det. Jeg vil være en bedre ven og sparke meget mere vennetid ind i 2012. Jeg vil tage mere på opdagelse i verden end sidste år.

Og til det mere håndgribelige – i listeform:

Få nu  hængt de billeder op. Nu bor jeg her for søren.

Vi skal finde en båd, mine unger og jeg, som kan ligge lige her udenfor min stue.

Jeg skal have sneget lidt flere penge ind på bankkontoen. Jeg må i gang med at skrive og holde nogle foredrag igen.

Jeg skal have fundet en løsning på det der vinduespudsning i fire meters højde. Alternativt må de der storme høre op. De pisker saltvand på ruderne.

Jeg skal tage mig tid til at løbe lidt flere lange ture.

Med sådan en bunke små bitte tanker for det næste år, tøffer det så stille i gang, som det sluttede. Uden store dramaer. Og jeg starter det med at lave – ikke en skid. Endnu engang – hav et forrygende og lykkebringende 2012. Pas godt på hinanden derude.