Jeg havde en illusion om en lang og rolig formiddag. Med masser af tid til sidste indkøb, bloggeri, emails og kaffe. I stedet tog jeg på opdagelse efter noget graffiti, jeg havde stillet Amaroamar i udsigt. Det blev en spændende tur i toget til byens latinokvarter, hvor jeg nemt kunne have fortabt mig i timer. Det gjorde jeg så også næsten. Og måtte heppe toget i fart tilbage i tide til min airport shuttle. Derfor ingen sidste indkøb og sikkert en lettet bankmand i Danmark.
Jeg nåede de sidste nærdødsoplevelser på mine stambakker. Og havde den udsøgte fornøjelse at støde på en dansk fyr halvvejs hjemme. Som var lige så halvdød som mig.
Juhuu Amager, here I come. Og I får de billeder, jeg nåede at klipse med fonen.
Er meget tilfreds med, at amarOramas krav og forventninger giver genlyd hele vejen over til San Francisco.
Amaroamars indflydelse er uden grænser. Jeg fandt den lille gade med de mange billeder. Glæd dig.