Mit spændende liv har nu bragt mig til hotel Danica i Horsens. Hvor jeg i morgen skal akkreditere den helt nye sygeplejeskole. Og hvor vi er blevet bedt om at gå i seng klokken elleve. Af receptionisten.
Jeg ville hellere kramme min helt egen dyne i Sydhavnen. Vi har savnet hinanden ret meget de sidste to uger. Og vi fortjener på en eller anden måde at være genforenet for alvor. Ens egen dyne er noget specielt, og jeg har sovet med min lagenpose og et tæppe i San Francisco. Jeg har nået et mætningspunkt for hotelværelser.
Jeg ville også have udløst spændingen om “mission elefant” i San Francisco. Men jeg har kun gjort mig fortjent til at logge på internettet med min iPad. Og billederne ligger på et USB stik, så AmarOrama, du må udholde endnu en ventetid. Men det er værd at vente på.
Til gengæld har jeg haft godt selskab af en god gammel ven og kollega. Vi fik lov at sidde ved bordet i restauranten til kl 21.30. Hvorefter vi blev beordret til at sidde videre i et sofaarrangement, fordi nogen kunne tro, at restauranten stadig var åben. Hvem der skulle kunne tro det, kunne vi ikke helt regne ud. For der kom ingen, som i ingen overhovedet, forbi vores hotel.
Og i morgen aften er jeg hjemme ved min dyne igen.
Helles Blog 