På tur blandt farlige dyr

Lille Vera på et år og et par måneder elsker dyr. Disney Show og andet børnefjernsyn – go home. Animal Planet og udsendelser med løver rykker. Hunde må godt holde en høflig afstand, men ænder og andet flyvende godtfolk må holde på hat og briller, når Vera slippes løs. Og i dag skulle vi i Zoologisk Have sammen med hendes mor.

Jeg fræsede temmelig forsinket ud af døren. Fordi mit dankort, som så ofte før, var forsvundet fra universet. Hvorfor sker sådan noget for mig? Jeg fandt det inde i en kogebog. I en kogebog??? Ja om tapas.

Vi mødtes i Frederiksberg Have, hvor Vera jagtede hejrer, og skyndte os afsted til de farlige dyr i den gamle have på Roskildevej. Vera var i højt humør og skuede med en dronnings værdighed over verden omkring sig fra mine skuldre. Allerede ved indgangen til Zoo råbte hun begejstret til plakaterne med de mange dyr.

Efter lidt kedelig mad i havens cafeteria (jeg kan ikke kalde det en restaurant), gik vi direkte på løverne. Whaaaaargh, sagde Vera begejstret. Og kiggede længe på løverne, der lå i solen og sov. Og sådan blev hvert eneste dyr i haven studeret minutiøst. Det lille menneske var fuldstændig opslugt. Hun har ikke fået skabt sig et sprog, vi andre forstår endnu. Men hun kan alle dyrelydene. Og hun kan huske hvert eneste kræ og bæst fra den her eftermiddag. Vi fik repeteret aberne, løverne, søløverne, flodhesten, zebraen, hønsene, grisene, sangeren og næsehornet. De sidste var hun behørigt respektfuld overfor. Som sansede hun deres styrke og størrelse, trak hun mig væk fra rækværket, så vi kunne iagttage dem på sikker afstand. De øvrige dyr blev studeret med næsen fladt mod ruden og dyb koncentration.