Jeg har resigneret i forhold til de fimbulvintre, man er begyndt at sende efter os i halvdelen af året. Og er blevet ramt af en slags husmoragtig fornuft. Jeg er skidetræt af at slæbe tunge indkøb på ryggen, og jeg er skidetræt af frosne gear. I morgen begraver jeg endeligt den grå hverdagscykel, når jeg følger den til sit sidste hvilested på vores lokale genbrugsplads. Måske bliver den fundet af en Roma og kan fortsætte sit lille liv i buskene på Kalvebod Fælled?
Jeg elsker min blå racer, men det er uholdbart at lade den stå alene ude, mens jeg er til møder på udsatte steder i hovedstaden. Og den er fuldstændig uegnet til husmoderlige sager som hverdagsindkøb.
Derfor tog jeg i eftermiddag på besøg hos Cykelbanditten på Amagerbrogade og prøvede cykler. Jeg havde forestillet mig noget andet. Og den matcher ikke min vanlige stil helt. Det kunne måske ridse mit image. Men jeg cyklede simpelthen bedst på denne cykel. Man vil derfor fremover kunne forveksle mig med frederiksbergmødre med høj styrføring. Med den lille forskel at jeg stadig kan give dem allesammen baghjul til hver en tid.
Sig velkommen til mit nye familiemedlem.
Helles Blog 
Hej Helle,
Er der gear på?
Godt du stadig giver baghjul 🙂
Nogle gange må man købe det der er bedst, selvom det måske ikke helt lever op til ens image 😉
God fornøjelse med det lyserøde lyn
Kh Karina
Der er tre gear. Men jeg skal virkelig vænne mig til at sidde oprejst
Åhhh overgang til “voksencykel” øv. Men Nu fyrer du vel ikke den blå racer vel?
Uha da nej. Den lyserøde er mest til vinterbrug og indkøb. Jeg skal stadig ræse hjem fra Hillerød på den blå, mens det er sommeragtigt
Jamen nogen gange sejrer de praktiske overvejelser bare. Fordi det er bare nemmest sådan. Og selvom man må gå på kompromis med fart og image. 😉 Det er da en fed farve, og jeg er SÅ sikker på, at man cykler ret godt på den. Selvom det ikke går lige så hurtigt som på dit blå lyn… 🙂