Nåmen, tager du noget medicin, spørger min læge, mens hun kigger ind i computerskærmen.
Næh, siger jeg.
Får du Marevan, spørger hun, og kigger hurtigt på mig henover skrivebordet.
Nej, siger jeg, jeg fik det for fem år siden, fordi jeg fik en blodprop. Dengang jeg havde cancer.
Cancer?!? siger hun og ser direkte på mig.
Ja, siger jeg, en anelse træt. For fem år siden havde jeg lymfekræft.
Har vi nogen oplysninger på det, spørger hun så. Er du helbredt?
(Lang indånding) Altså, I har jo alle oplysninger fra min gamle læge.
Hvad fejlede du? Spørger hun. Er du helt helbredt?
Ja, blablablabla, Burkitts lymfom blablablabla, kemoterapi blablablabla, blablablablabla lang genoptræning blablablabla blablablablabla mere træning blablablablablabla
Mens hun holder øjnene på computerskærmen, siger hun, nåååe ja øøøhhh, vi har jo snakket om det før……… øøøh to gange.
Det har vi nemlig.
Helles Blog 
Hahaha. Eller…hm.
ja, you know…
Hmmm. Tror det er alt, der behøver blive sagt. Hmm
Et helt dækkende udtryk, faktisk
Mfhhfrr… Tror ikke hun spørger igen. Vel?
Hun får måske slet ikke muligheden, tænker jeg.
Hej Helle
Nu begynder jeg at blive bekymret for dig! Synes ikke, at jeg har hørt at du holder ferie fra bloggen? Og du var til lægen. Jeg har forhåbentlig ingen grund til bekymring?
En af dine trofaste læsere
Kære Anne. Undskyld. Virkelig. Der er ingen grund til bekymring. Jeg har det strålende og har holdt en fabelagtig ferie i det sydfynske.
Skylder nok også lige at sige, at lægebesøget alene drejede sig om min dårlige hæl. Altså intet alvorligt.
Pingback: Yrsa på overlevelsestur | Helle's Blog