Jeg vil gerne bytte fødder og hænder. Jeg har virkelig fået nok af dem. De topper selvfølgelig også med både brækkede tæer og dårlig hæl lige nu. Og jeg er virkelig ikke god til at blive begrænset i mine fysiske udfoldelser. Jeg bliver olm og uvenlig. Og selvom jeg elsker at cykle for fuld udblæsning tre timer i solskin. Eller padle rundt i vandet omkring mit hjem. Så.er.det.bare.ikke.løb.
Kunne vi ikke lave en aftale? Når nu jeg næsten uden at brokke mig lever med sovende fødder og fingre. Som hele tiden har den irriterende prikken under fodsålerne og i fingerspidserne. Og når jeg næsten uden at brokke mig eksisterer fredeligt med ild under fødderne. Og med hænder der bare kort og godt gør ondt. Altid. Kunne du så ikke ondulere den hæl? Så vil jeg undlade flere ninjaspark mod teltpløkke.
Tæerne heler planmæssigt, og jeg kan nu skifte plasterforbindingen uden at hyle. Min hæl, derimod, bliver ikke bedre. Den blev en overgang overdøvet af de to miserable tæer, men nu er den tilbage for fuld kraft. Og det forstærker bare alle de sædvanlige irritationsmomenter ved hænderne og fødderne, som der ikke kan gøres andet ved end at leve med dem. Det er gamle nerveskader fra kemoterapien. En del af prisen for at være her i dag. Og det er for det meste en helt fair pris. Det gør heller ikke lige ondt hele tiden. Det er værst om morgenen, og hænderne hyler og vræler den første halve eller hele time af en cykeltur eller rotur. Men så stilner det lidt af. De underholder mig også med gode og dårlige dage, som jeg ikke har knækket koden på. Eller måske skulle jeg kalde det dårlige og endnu dårligere dage. Men så finder jeg aldrig nogen, der vil bytte.
Det er ikke verdens kønneste fødder. Lidt for brede, lidt for små og lidt for høje. Men de har tjent mig godt. Det meste af tiden, og de står fast i underlaget på en meget jysk måde. Vil du bytte? Bare en uge? Vi trænger virkelig til lidt tid uden hinanden.
Helles Blog 
Du ville bare savne dem. Hurtigt…
Aj, men jeg låner jo bare nogen andres i en uges tid, ik?
Aj altså, Helle, du sælger dem ikke godt nok 😉
Jeg tænkte bare, at hvis du nu alligevel ikke skal bruge dem til noget særligt den næste uges tid? Der kan følge sko med.
Gid jeg kunne!! Tro mig at jeg ville gøre det 🙂
Og det ville heller ikke være dårligt at være plantet solidt i den jyske muld i et stykke tid…
Ked af at du skal lide sådan, det fortjener du jo ikke – men sådan går det ikke altid i livet vel?
Tak, søde Kirsten. Som nogen kunne se på Facebook, tørrede jeg hurtigt øjnene og smurte solcreme i fjæset og tog på vandet med kajakken. Jeg skal bare hyle lidt, så er det ovre igen.
Jeg ved godt du sikkert hader jeg skriver det – men jeg synes det er rigtig synd for dig med de dumme fødder og hænder…. har ingen gode råd eller ord. – ps i det mindste er det da pæne fødder.
Kære Karina. Nej jeg hader det ikke. Og for mig er der stor forskel på den der gener og smerter, jeg lever med altid – og så en dum hæl og brækkede tæer. det sidste er synd. Det første er bare et vilkår. Som der intet overhovedet kan gøres noget ved. Som måske også kan være med til at give en slags forklaring på, at jeg ror videre med brækkede tæer. Min smertetærskel er måske bare blevet lidt anderledes.