Livet i vandkanten

Når nu alting er, som det er, er jeg ret heldigt stillet. Jeg har jo løbet i 4788 år, og har selvfølgelig haft langvarige skader før. Brud eller sammensyede flænger, fx. Fordi jeg jo aldrig været sådan en, der har holdt mig tilbage. Set i et større perspektiv er nogle måneders løbepause inderligt ligegyldigt. Jeg savner det. Vildt og voldsomt. Men i det store regnestykke er det ligemeget. Jeg har været her før, og jeg kommer til at løbe igen.

Engang var jeg låst af et brud på skinnebenet i flere måneder. Dengang trænede jeg i vand sammen med alle de andre nedbrudte atleter i Århus 1900, og det havde sin egen form for hygge at mødes hver morgen i svømmehallen og lave åndede vandbevægelser sammen. For løb i vand ser ualmindeligt åndssvagt ud. Og føles ligeså åndssvagt. Men det er fantastisk træning, når man ikke må belaste, for pulsen kommer helt op i det røde felt i lang tid.

Men nu er jeg uden klub. Og lidelsesfæller. Og er ikke rigtigt tiltrukket af svømmehals-ideen. Og WUUUHUUU – det behøver jeg heller ikke. For jeg har mit helt eget vand lige udenfor døren. Og jeg springer mere og mere ud som vandmenneske. En tur rundt om blokken her – foregår i vand og rækker vel 4-500 meter. Nej, ikke løb i vand, men god gammeldags svømning. En helt okay erstatning for min morgenløbetur. Jeg er så småt ved at udvide repertoiret og træne min elendige crawlteknik. Der er noget særligt ved bare at kunne svømme uden begrænsning af banelængder. Derfor ser min stuedør sådan ud det meste af tiden.

Jeg elsker at kunne sende en sms til folk, der kommer på besøg og minde dem om at huske badetøjet. Enhver gæst forvandler sig på få minutter til dedikeret vandhund. Hold kæft, hvor er det i orden at betale lidt ekstra for det her vandliv.

Sidste år lånte min gode ven, Henning, sin havkajak til mig. Den er i ferietiden flyttet ud på ponton’en. Og det tager tre splitsekunder at beslutte en tur og komme afsted.

Jeg elsker, når min svigersøn efter en svømmetur udbryder ren begejstring. Jeg elsker når Morten og hans Nina springer i vandet og tager en omgang around the block sammen med mig. Og Morten lader badebukserne hænge. Fordi han jo lige kan komme forbi til frokost og tage en tur mere.

Og når jeg savner andre fuglelyde end snadrende ænder, kan jeg tage raceren eller mountainbiken ud over Amager eller sydover langs kysten.

Og så glæder jeg mig til at komme tilbage i løbeskoene. For i mellemtiden er min familie trukket i så mange løbesko, at vi faktisk kunne have stillet vores helt eget DHL hold.

 

 

 

5 thoughts on “Livet i vandkanten

  1. Jeg elsker, når mennesker sætter pris på deres privilegier (også når visse tæer er brækkede). Det er du god til! Skøn ny betydning af “been around the block”!

  2. Måske er jeg hjerneskadet; men når jeg læser dette indlæg kan jeg ikke undlade, at tænke, at du vil synes så meget om triatlon. Der er både svømning, cykling og en dejlig afsluttende løbetur. Det er hele tre ting, og det er så godt.

    God bedring med løbet.

    • Du er ikke den første, der har foreslået gennem tiden. Jeg har altid både cyklet og løbet og i perioder svømmet. Desværre tiltrækker det ikke spor. Overvejede engang cross duathlon, fordi det så sjovere ud. Adventure race er meget mere tiltrækkende.

  3. Du ER heldig, er du. Og hvor dejligt, at du dagligt og hele tiden glædes over vandet. Men det må også være fantastisk. Sådan at have den klukken af vandet lige udenfor døren. 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s