Jeg har besluttet mig for at være fornuftig. Jeg havde leget lidt med tanken om at skide den hæl en lang march og måske trippe en lille bitte tur i løbeskoene på Amager Fælled i næste uge. Hvis altså tæerne fortsætter med at gro godt sammen. Men så var jeg i byen og få hælen både røntgenfotograferet og ultralydsscannet i dag.
Og – hej, hej, dumme lægedame – jeg er overhovedet ikke slidt. Der er ikke noget brud i hælen (hurra for det), ingenting i akillessenen (to gange hurra), men inflammation der, hvor senen hæfter på ydersiden af hælen. Jeg er simpelthen så skidegod til at stille diagnoser på mig selv, hva’beha’r? Det er altså ikke noget alvorligt, og ikke noget, der ikke kan gå over.
Derfor bliver jeg nu fornuftig. Jeg æder de piller, lægedamen har givet mig, og tager til fysioterapeut på mandag. Og holder løbepause mindst et par uger endnu. Og så skal I bare se mig komme igen. Jamen sådan er vi bare i min familie. Vi kommer bouncing back, når nogen slår os af hesten.
Og, lægedame, mine sener er både gode og kraftige, så det kommer til at vare nogen tid, før jeg læner mig tilbage som nedslidt. Bare så du ved det.
Helles Blog 
Selvfølgelig kommer du tilbage. Det har vi da aldrig været i tvivl om!