Onsdagsmandag eller mandagsonsdag

Allerede i dag  kom jeg først  hjem, da aftenen havde meldt sin ankomst. Edikkesur med surt på. Efter en onsdag der troede den var en mandag. Og jeg må hellere skynde mig i seng, så den kan få en slutning.

I morges måtte jeg søge assistance i min gamle, tilsidesatte computer. Og den hævnede sig på bedste Microsoft-vis med at nægte at lukke. Der var opdateringer, sagde den. Undgå at slukke computeren eller strømmen. Jeg skulle til møde på Østerbro, så jeg lod stikket sidde og overlod opdateringer og det hele til computeren. Det tog den ilde op, og havde brændt sig sammen, da jeg kom hjem.

Efter mødet på Østerbro fortsatte jeg mod Hillerød, hvor den store vindgud havde skruet helt op for blæsebælgen. For søren da, det var en hård tur, og jeg overlevede kun ved tanken om den fest, det ville blive at cykle hjem. Jeg skulle blive meget, meget klogere. For selvfølgelig havde vinden i bedste Kongevejsstil vendt sig, da jeg endelig cyklede ud af døren i Hillerød.

Og her må indskydes en tak til Rudersdal Kommune for næsten af smadre min cykeltaske, da hullerne i cykelstien fik tasken rystet løs, så den satte sig fast i egerne. Med en katastrofeopbremsning til følge. Og tak til mig selv for ikke at være nærig med hverken cykel eller tasker. De holdt. Og min reaktionsevne bestod testen.

Endelig hjemme besluttede jeg at springe i vandet og vaske det sure ud. Og hvad skuede mit øje?? Tre grinende brandmænd med meterlange tentakler stirrede mig direkte i fjæset fra siden af min ponton. Jamen pis os, da. Slut med svømmeture. Mere surt.

Trøste-sushi, tænkte jeg så. Klokken var jo  blevet mange. Og jeg fortjente det. Deres telefon virkede ikke. Ingen sushi, men en tur i Irma. Hvor jeg købte en flødebolle.

Ind på en helt indiskutabel førsteplads i rækken af dårlige oplevelser kommer Lyngby. Der er intet vundet ved ikke at køre en stor bue udenom. Byen må hade cyklister, siden den gør så mange krumspring for at gøre livet surt for folk på to hjul. En ting er de evige brosten. De sidste måneder har der været vejarbejde på sydsiden, og Lyngby flotter sig med ET skilt til cyklistomvejen. Man skal være barnefødt for at regne den ud, hvordan man kan finde tilbage til brostenene og hovedvejen. Oven i den førsteplads kommer en absolut topscorer i dårlige cykelstier. Må jeg foreslå en tur ad vejen fra Virum til Sorgenfri. Jo, det er Lyngby-Tårbæk kommune, og cykelstien er et mønstereksempel på asfaltpatchwork.

I den anden ende af scalaen scorer min venstre hæl point. Og Brian Dåsbjerg bliver ophøjet til gud. Den har det  bedre, hælen. Og det kan jo næsten opveje sådan en mandagsonsdag.

Tak, det hjalp. Godt I er her.