The power of the people

Trænger vi ikke til en rigtig god historie? Sådan en hvor de gode kræfter er stærkere end de onde? Hvor skønheden vinder over ødelæggelse? Hvor forenede kræfter er større end magthaverne? Er det ikke lige sådan en historie, vi trænger til midt i den uendelige og forfærdelige strøm af blodige nyheder fra Syrien? Og efter vold og bank i Odense og tre lidt skøre og modige pigers fængsling i Rusland, trænger vi til positive vinde, gør vi.

Så smut en tur over til Sandra, der har en smuk og spændende blog om København, og læs dette indlæg om bunkerne ved Dronning Louises Bro i midten af København. Københavns kommune ville jævne bunkerne med jorden, fjerne træerne og de gamle statuer og lave flade græsplæner. Det ville koste en formue. Men så rejste folket sig. På Facebook og Twitter og henne i virkeligheden. Sandra lavede bannere og folk mødte op.

Og vores borgmester har lyttet. Og er kommet til fornuft. Og lader bunkerne og statuerne og træerne være, så vi allesammen er glade igen. Det var SÅ sejt.

Nu kan folk fortsat sidde i de små bakker i solen, og kæresterne kan gemme sig lidt, mens de kysser under træerne.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.