Hedebølge

Det var ikke specielt fedt at sidde til møde den udstrakte dag under et tag i Studiestræde, mens sveden strømmede fra min krop og langsomt gennemblødte min kjole. Og jeg, som tiden skred frem, kunne mærke en duft af alt andet end blomster. Tankerne drog på langfart, mens hjernen foretog en lydløs nedsmeltning.

Note to self: hold aldrig en undervisningsdag med endeløse forelæsninger i 30 graders varme. Stil heller ikke en skål med lakrids ved min plads.

Eller måske var det meget godt, at min hjerne ikke blev udfordret af overraskelsesangreb. Måske var det sådan, den bedst kunne klare sig igennem sådan en mandag. En anden gang må nogen gerne holde mig for munden, når jeg tror, jeg siger noget klogt på sådan en dag. Det gør jeg ikke.

De sidste to timer var en ubrudt fantasi om min krop i svalende havvand. Alligevel plørede jeg lidt rundt i en ubegribeligt varm by for at lede efter et vandrekort til Skåneleden, som jeg skal bruge om et par uger. Som selvfølgelig var udsolgt.

Og så kom jeg hjem. Til en kanal fyldt med naboer og unger. Folk plaskede rundt, hulter til bulter. Jeg fløj i noget badetøj og sprang på hovedet i vandet. Aaaaahhhh. Det var præcist så fedt, som fantasien havde fortalt. Og så hev vi kajakken i vandet og turede nabo-Mikkel rundt på sin første tur. Jamen det var rendyrket legeland.

Nu har jeg rosinhud på fingrene. Sådan som mine børn havde, da de var små, og det var sommer.