Bedrifter og præstationer

Jeg er en ordkløver. Jeg er uddannet ordkløver, jeg lever lidt af det, og jeg elsker at lege med ord. Jeg har altid haft en nærmest fysisk fornemmelse for ord, og i skolen lavede jeg stort set aldrig grammatiske fejl. Fordi det føltes helt forkert. Derfor støder det min indre rigide regelrytter med læsebrillerne på næsen, når ord ikke bliver brugt rigtigt.

Bedrifter og præstationer er noget meget forskelligt. En bedrift er næsten altid også en præstation, hvorimod de færreste præstationer er bedrifter.

I de senere år er det blevet en mindre folkebevægelse at løbe, lunte eller gå så mange maratonløb som muligt. Eller løbe uafbrudt i timer og dage. Hvor der tidligere var intens konkurrence om at løbe så hurtigt som muligt, gælder det her om at tilbagelægge 42,2 km så mange gange som muligt. Der konkurreres om at løbe flest maratonløb på en dag, på en måned og på et år. Eller bare flest i det hele taget. Der er lavet klubber med særligt løbetøj til dem, som har løbet 100 maratonløb. Eller 200. Arrangementer med flere maratonløb over en weekend betegnes ligefrem af nogen som wellness weekender. Maratonløb har ændret karakter radikalt fra dengang i forrige årtusinde, da jeg stred mig igennem mit første. Og fint med det.

Personligt ved jeg, at løb aldrig kunne være mit primære livsindhold. Jeg har været der, jo. Der hvor løb var en ingrediens i dagligdagen, som det meste andet måtte indrette sig efter. Der hvor jeg trænede 100-125 km hver uge. Foruden styrketræningen, cyklingen og det løse. Og mit fuldtidsarbejde. Og jeg elskede det. For det meste. Men jeg fik det altid gabende kedeligt, når løb alene kom til at fylde for meget i de perioder, hvor den hårfine grænse til alt for meget træning blev overskredet. Det har altid været en balance for mig. At træne meget, og have fuld energi på arbejde og unger. Fordi der, hvor jeg virkelig gjorde en forskel, var i min familie og vores sundhedsvæsen.

Get to the point, ordkløver! Okay. Jeg overværer tit på de sociale medier, hvordan løbefolket hylder hinanden. Det er som et lille samfund i samfundet. Og jeg mener det, når jeg siger, at jeg ikke har nogen mening om deres liv med maratonløb. Jeg kan kun mene noget om mig selv i forhold til mange, få eller ingen maratonløb. Men jeg får ondt i regelsneglen, når man udråber så og så mange maratonløb til en bedrift. Eller andre løb for den sags skyld.

En bedrift gør en forskel. I Den danske ordbog hedder det: betydningsfuld eller heltemodig handling eller præstation. Det er altså ikke en bedrift at løbe langt eller længe. Det er en præstation. Det ville være en bedrift, hvis man løb 50 km for at hente hjælp til en nødstedt. Eller hvis man, som på Færøerne, løb hele dagen for at redde fårene fra at styrte i afgrunden. Men at løbe for at løbe bliver aldrig en bedrift.

Og sådan gik der lidt mandagstid med at fundere over to ord.