….. til alle jer, der har sendt tillykker her, på Facebook, på telefonen og med rigtige bjørneknus. Jeg er faktisk ret overvældet. Jeg ved godt, at nogen mennesker er sådan lidt hånlige overfor Facebook lykønskninger. Sådan har jeg det ikke. Jeg labber dem i mig og bliver helt glad og kåd over alle jer, der smider en hilsen.
Den der fridag havde fuldstændig den virkning, jeg havde bestilt i mine drømme. Jeg sov, til jeg vågnede. At klokken kun var seks, var jo helt okay, når kroppen selv havde bestemt. Jeg løb den smukkeste morgentur på Amager Fælled. Og jo tak, det går rigtig meget bedre med min hæl. Det går langsomt, men fremad. Jeg udvider turene planmæssigt med fem minutter hver uge. Det gør stadig ondt, men meget, meget mindre. Jeg er temmelig imponeret over min tålmodighed. Det er ikke set før.
Og så hvilede der præcist den ro over hele min dag, som jeg havde bestilt. Jeg nåede ikke turen i kajakken, og jeg droppede caféturen. Til gengæld vrimlede de fleste af mine små og store yndlingsmennesker ind i eftermiddags til lagkage og kakao. Nu sidder jeg bare her, mæt og tilfreds, fyldt af solskin og kærlighed. Og lagkage.
Derfor spammer jeg solskinsbilleder fra min morgenstund på Amager Fælled. Tak for det sidste år, det næste bliver også en fest. Med indslag af momentvise tømmermænd.
Helles Blog 
Hej Helle, Jeg blev også glad for mine lykønskninger på Facebook, – det er da én af de rigtig fine ting ved siden. Det glæder mig du havde en rigtig god dag, – med et meget blidt og fint efterårslys.
Og selvfølgelig også at det går fremad med hælen. Flot med tålmodigheden 😉