Julenedtælling

Jeg tæller ned. Lukker låger op og brænder lys. Og glæder mig til juleaften som et lille barn med maven fuld af sommerfugle. Fordi jeg har kørt 12-14 timers arbejdsdage det sidste lange stykke tid. Det er nok nu. Nu skal jeg kun sove to gange. Og arbejde 12-16 timer. Så slukker jeg computeren, blokerer min adgang til arbejdsmailen og indfører amnesi for alt arbejdsrelateret. Torsdag kl 13.30 slutter årets absolut sidste møde, og går direkte over i noget afskedshalløj med min chef. Og man kunne forestille sig, at hendes og andres hang til fest og rødvin fører til direkte i noget ferieforfald? Skulle det mod forventning glippe, har jeg en back up aftale med en veninde. Som med garanti fører ferierødvin med sig. Og hvem ved? Måske man kan nå begge? Dobbelt forfald? The more, the merrier.

Hævnen for de lange arbejdsdage er to ugers uafbrudt, uspoleret ferie. Jeg siger på forhånd: jeg tager kun telefonen, hvis jeg kan se, hvem der ringer. Og måske stiller jeg den bare uden videre på lydløs og kaster den ned i den store skuffe i spisestuen. Jeg har ingen planer. Jo, okay, noget jul med nogen børn og nogen små elskede mennesker. Jeg har planer om bunker af kærlighed og nydning. Timevis af gloning på vand. Snaps med gode venner. Zen-løbeture over den amagerkanske savanne. Bøger. Snakke til vi ikke gider mere. Bamsekram til rollingerne til de banker mig. Og måske piske støvsugeren en tiltrængt tur rundt i huset.

Julegaver? Dem har jeg klaret i ro og mag i sofaen. Jeg elsker internettet, og jeg hader julehandel. De er valgt med kærlighed og omhu. Den helt rigtige gave til det helt rigtige menneske. Afleveret på terassen, i postkassen eller i GLS pakkeshop. Det er for fedt. Så når det bliver fredag og lørdag kan jeg spankulere rundt og se på butikker og smile til jer allesammen.

Men endnu har jeg et lidt tåget udsyn til julefestlighederne.