Jeg har det godt. Fandt det mest kitchede sted i verden at sove i nat. En lille bitte restaurant med et par værelser ovenpå. En lidt kikset mand, der bor sammen med sin søn, sin mor, tre hunde og en høne. Her er pokaler over bardisken, kukkeure og julekugler under loftet. Jeg fik et værelse med tekøkken og bad. Toilettet ligger ved siden af baren. I går var der sol på bænken udenfor, hvor jeg trøstede mig med et solidt glas af den lokale vin. Jeg landede i Bonneval sur Arc, som er en charmerende lille by med ældgamle stenhuse.
Min højre arm tog det største skrald i går. Med en hudafskrabning på størrelse med Langeland. Og en skulder, der piver lidt i hængslerne efter den voldsomme opbremsning, som den jo måtte stå for. Ellers har jeg kun små hudafskrabninger på benet og en bunke blå mærker. Når man glider ned ad stejl is, er det jo ikke blød sne, men is og utallige små og store sten. Jeg havde fuldstændig glemt, hvor ondt store hudafskrabninger gør. Og den erfarne verdensdame har naturligvis ladet Panodil og Ipren ligge hjemme på badeværelset (don’t comment). Den yndige by har ikke apotek, så jeg købte noget lokalt alpe-pullimut som lindring, inden jeg hev forbindingen af og prøvede at rense småsten ud af redeligheden. Og så højre arm!
Jeg havde naturligvis spurgt mig for, inden jeg gik afsted i går. En ting er at krydse bjergpas alene, der er ingen grund til at være uforsigtig. Men alle forsikrede mig, at der selvfølgelig ville være nogen sne, men at det sagtens kunne lade sig gøre. Hernede, på den anden side, siger de noget helt andet. De siger nej, nej, nej. Den rute ned er helt lukket i år, fordi der har været så meget sne og så mange laviner. Nå, jeg blev heldigvis ikke rodet ud i det værste, og en hudafskrabning heler hurtigt. Der er et apotek 20 km herfra, hvor jeg kan købe noget bedre forbindsstof, så gazen ikke vokser fast.
Jeg går videre i dag. Langs floden, mens jeg nyder den knaldende blå himmel og de mange varmegrader. Og ingen sne. I dag og i morgen skal jeg bare gå fra den ene charmerende lilleby til den næste.
Helles Blog 